Finnerne fik Nokia, svenskerne fik Ericsson – og danskerne fik en lang næse. Selvom danske virksomheder som Storno og Dancall i flere årtier var førende i mobilbranchen, var det vores nabolande, der i 90’erne skabte de helt store mobilindustrier.
Nu øjner fagfolk og eksperter et muligt dansk eventyr i horisonten, for den danske mobilindustri har det godt. Men hvis Danmark skal skabe en stor-industri, der kan løfte samfunds-økonomien, skal der satses endnu mere:
- Hvis vi vil kunne spille med i mobil-industrien, er vi nødt til at satse på udvikling af mobil kommunikation. Det er den eneste mulighed, vi har, men til gengæld en reel mulighed, fordi vi i Danmark traditionelt har været gode til at skabe et samspil mellem universiteter, offentlige myndigheder og private virksomheder, siger Knud Erik Skouby, der er direktør for Center for Information and Communication Technologies på DTU.
Han nævner udviklingsprojektet Magnet Beyond som et eksempel. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og DTU med EU-støtte, hvor man udvikler 4G, så det for eksempel bliver muligt at se fjernsyn på mobilen.
- Her er Danmark i gang med at opbygge noget, der kan føre til en ganske slagkraftig position set i en international sammenhæng, siger Knud Erik Skouby.
Det er specielt udviklings- og forskningsmiljøerne, der får den danske mobilindustri til blomstre.
I København har Nokia placeret en af sine største udviklingsafdelinger, der med 1.500 ansatte er en central del af det verdensomspændende mobilselskab. Afdelingen har stået for udviklingen af flere af de populære Nokia-modeller.
I Nordjylland vrimler det med udviklingsvirksomheder, og tal fra foreningen Norcom, der organiserer nordjyske virksomheder inden for trådløs og mobil kommunikation, viser, at der er 2.745 mennesker ansat i mobilsektoren – alene i Nordjylland.
- Flere af udviklingsvirksomhederne er vokset fra at være små virksomheder til at have 200 ansatte, siger Bent Dalum, leder af institut for erhvervsstudier på Aalborg Universitet.
Et eksempel er nordjyske RTX Telecom, der har 240 ansatte og producerer trådløse kommunikationsløsninger, blandt andet IP-telefoner. Et andet eksempel er Gatehouse, der har 75 ansatte og leverer software til kommunikationssatellitter.
Spørgsmålet er så, om Danmark denne gang kan formå at gøre Finland kunststykket efter og skabe sin egen industri, der kan løfte økonomien og skabe et dansk mobileventyr?
Teleanalytiker John Strand mener, at der er et afgørende problem i det offentliges syn på teleindustrien.
- Hvis vi skal kunne skabe vores eget Nokia, skal vi have nogle politikere med visioner. Vindmølleindustrien bliver holdt oppe af statstilskud til alternativ energi og skattefradrag, og landbruget bliver holdt oppe af landbrugsstøtten. Men når det kommer til teleindustrien, så er der ingen industripolitik, selvom teleindustrien er større end vindmølleindustrien – både hvad angår antal medarbejdere og i omsætning. Og der er samtidig et langt større vækstpotentiale i teleindustrien, siger John Strand.
Hos branchefællesskabet ITEK_ er direktør Tom Togsverd delvist enig, men han efterspørger også en større risikovillighed til at satse hos erhvervslivet selv.
- Det offentlige kan skabe rammerne ved at sørge for gode forskningsmiljøer og attraktive skatteforhold, men selve satsningen skal i høj grad komme fra virksomhederne selv, siger Tom Togsverd.
RTX Telecom er en af de virksomheder, der er med helt fremme i den danske mobilindustri, og de mener, at der er en række områder, hvor Danmark kan fremme industrien.
- Skatten er selvfølgelig et område, og det samme er antallet af ingeniører, der er til rådighed. Men det vigtigste er faktisk, at vi holder fast i at satse på avanceret teknologi i form af software og chips, som man ikke umiddelbart kan kopiere i Østen, siger Klaus Ahlbeck fra RTX.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld