Forbrugerrådet advarer mod vidtgående logning

Forbrugerrådet opfordrer til, at regeringen helt dropper at pålægge teleselskaberne at logge kundernes internetfærden, efter regeringen torsdag valgte at udskyde logningsdelen af terrorpakken.

Danmark bør ikke gå længere end resten af EU, når det gælder logning af borgernes færden på internettet, mener Forbrugerrådet.

Udmeldingen kommer efter, at regeringen har udskudt behandlingen af dele af terrorpakken, som handler om logning af tele- og datatrafik.

Ifølge jurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup, har EU med et nyt logningsdirektiv fastlagt, at grænsen for hvilken rolle teleselskaberne skal spille i kampen mod terror, skal trækkes ved logning af kundernes færden på internettet.

- Den danske regering bør i vores øjne ikke gå længere end EU lægger op til, og der siger EU altså nej til at overvåge privatpersoners færden på internettet. Den beslutning bør Danmark følge, siger Anette Høyrup.

Slå bremsen i

Hun er tilfreds med, at behandlingen af den del af terropakken, der handler om tele- og datalogning, er udskudt til efteråret.

- Vi vil gerne rose regeringen for at slå bremsen i på det her område. Nu er det så bare vigtigt, at man benytter tænkepausen til at få et mere fornuftige udspil på banen, siger Anette Høyrup.

Hun opfordrer på vegne af Forbrugerrådet kraftigt til, at den danske regering forsøger at lægge sig på niveau med de øvrige EU-lande og ikke kører et mere vidtgående forslag igennem.

Forbrugerrådet har tidligere kritiseret, at regeringen har lagt op til at pålægge teleselskaberne at registrere trafikdata om kunderne, men ikke samtidig ville fastlægge omfanget og indholdet af de trafikdata, der skulle logges.

Forbrugerrådet mener, at det er en glidbane mod øget overvågning, hvis ikke omfanget blev fastlagt ved lov.

Cepos utilfreds

- Det er et uhyre vidtgående forslag, som øger risikoen for privatlivskrænkelse, siger Anette Høyrup.

Regeringens lovforslag til bekæmpelse af terror fremlægges fredag efter en uge med fornyet kritik af de mest vidtgående forslag fra ikke mindst regeringspartiet Venstres egne rækker.

Den borgerlige tænketank Cepos præsenterede i den forbindelse fredag en forslag om at forsyne terrorpakken med en udløbsdato - en såkaldt solnedgangsklausul.

"Regeringens anti-terrorpakke indebærer alvorlige indgreb i borgernes frihed og bør derfor ikke forblive ved magt længere end absolut nødvendigt", lyder opfordringen fra Cepos.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere