Kort nyt fra it-verdenen

Mere it på skoleskemaet. HP bygger grid til millioner af kinesiske studerende. PC System Teknik åbner kontor i Århus. Tilbud på din bolig via nettet. KultuNaut fejrer fødselsdag. Bedre sammenhæng i offentlig it.

Mere it på skoleskemaet

Effektiv integration af it i uddannelser står øverst på skemaet, når Uni-C og skolefolk fra hele landet mødes i Århus i begyndelsen af næste uge. Undervisningsministeriet har udpeget 75 skoler, der får en særlig rolle som demonstrationsskoler. De 75 skoler skal rådgive andre skoler i deres lokalområde om innovativ brug af it.

HP bygger grid til millioner af kinesiske studerende

HP skal stå bag et såkaldt ChinaGrid, som de kinesiske myndigheder har bestilt. Gridden vil ifølge HP blive tilgængelig for 290 millioner kinesiske studerende og forskere. HP's grid-teknologi sikrer, at beregningsopgaver automatisk fordeles på ledige servere i netværket.

PC System Teknik åbner kontor i Århus

It-selskabet PC System fra Brøndby ved København åbner kontor i Århus. Det sker, fordi selskabet allerede har en del kunder i Jylland, som bedre kan serviceres fra et lokalt kontor. Selskabet beskæftiger for tiden omkring 30 medarbejdere.

Tilbud på din bolig via nettet

Skal boligen sælges, kan der nu hentes tilbud fra flere mæglere via hjemmesiden forbrugerportalen.dk/boligsalg. Det tager cirka en uge at få indhentet tilbuddene, og det er gratis, hvis man vel at mærke vælger en af de tilbudte mæglere.

KultuNaut fejrer fødselsdag

Teater, foredrag, film, musik og meget andet. Find inspiration til weekendens underholdning på KultuNaut.dk og ønsk eventuelt samtidig tillykke til portalens stifter Mads Gudmand-Høyer. Han fejrer i disse dage sammen med de otte ansatte, at portalen nu har været på nettet i 10 år.

Bedre sammenhæng i offentlig it

Et nyt udvalg under Videnskabsministeriet skal komme med anbefalinger om åbne standarder og andre virkemidler, der kan sikre bedre sammenhæng mellem offentlige it-systemer. Udvalgets arbejde skal blandt andet bygges på to nye analyser, som kan hentes her:
1. Udveksling af data (PDF)
2. En styrket indsats (PDF)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere