Dansk SAP-komet sælger ERP-løsning til KMD

Tema: It-giganten KMD har for et millionbeløb købt rettighederne til et SAP-modul fra det danske konsulenthus Segmenta. KMD skyder yderligere millioner i at udvikle ERP-løsningen til flere brancher og et internationalt gennembrud.

Den danske vækstvirksomhed Segmenta har solgt rettighederne til et egenudviklet SAP-modul til debitorstyring til giganten KMD.

- Segmenta har udviklet et SAP-produkt, som vi ser et internationalt potentiale i. Vi forventer, at vores investering i produktet kan være tjent hjem i løbet af 12 måneder, siger KMD-direktør Ole Jensen.

Han forventer, at KMD vil kunne indgå lignende aftaler med andre danske SAP-huse de kommende år som led i KMD's tætte samarbejde med tyske SAP.

ERP til energisektoren

Hverken Segmenta eller køberen KMD International ønsker at oplyse den nøjagtige købssum, der ligger i millionklassen.

Segmenta har udviklet den SAP-baserede ERP-løsning til debitorstyring i energisektoren til danske kunder som Københavns Energi, NESA og Dong.

- Vi har solgt løsningen til samtlige vores kunder i den danske energibranche. Vi har vurderet, at vi har brug for en storebror til at bringe løsningen ud over Danmarks grænser, siger partner og salgsdirektør i Segmenta, Thomas Stolborg.

Segmenta har med aftalen med KMD sikret sig en andel af indtjeningen af salget af løsningen ti år frem. Endvidere skal Segmenta stå for at videreudvikle løsningen for KMD, der alene i 2006 skyder et millionbeløb i produktet.

Internationalt gennembrud

På kort sigt er KMD's ambition at afsætte modulet til andre energi-virksomheder internationalt.

Løsningen er i øjeblikket i pilotdrift hos en større europæisk energivirksomhed, men skal på længere sigt videreudvikles til andre brancher.

KMD og Segmeta forventer blandt andet at tilpasse modulet til SAP's brancheløsninger inden for tele, forsikring og ikke mindst den offentlige sektor, hvor KMD selv står stærkt.

Modulet skal blandt andet tilpasses KMD's løsninger til forsyningsvirksomheder i forbindelse med KMD's flytning af selskabets fagsystemer til en SAP-platform.

Fortsat vækst

Hos Segmenta mener Thomas Stolborg, at de nye udviklingsopgaver for KMD vil sætte ekstra skub i virksomhedens udvikling.

Selskabet med 25 ansatte øgede i 2005 omsætningen med 60 procent til 32 millioner kroner efter i flere år at have haft en omsætningsvækst på mere end 100 procent.

Overskuddet blev i 2005 ifølge Thomas Stolborg på mere end fem millioner kroner.

Målet for 2006 er at øge omsætningen med yderligere 50 procent i virksomheden, der blev stiftet af de tre indehavere Thomas Stolborg, Lars Damgaard og Kjartan Kristensen i 2000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere