Microsoft samler alle sine ERP-systemer

Microsoft vil fremover have én produktplatform for ERP-systemer. Den kommer til at hedde Microsoft Dynamics. På sigt skal Axapta, Navision, C5 og Solomon blive til ét produkt.

Microsoft fokuserer på brancheløsninger og integration for selskabets ERP-løsninger.

Microsoft samler selskabets ERP-systemer under et brand; Microsoft Dynamics. Det er ikke kun en marketingmæssig øvelse. Microsoft ønsker at få én fremtidig produktplatform for ERP-systemer.

Produktpaletten omfatter nu Axapta, Navision, C5, Great Plains og Solomon, hvor de to sidstnævnte primært forhandles på det amerikanske marked

– Siden opkøbet af Navision i 2002 har Microsoft haft flere produkter, der overlapper hinanden lidt. Strategien er at konvergere produkterne til én fremtidig produktplatform under navnet Microsoft Dynamics, siger John Frederiksen, der er divisionschef for Microsoft Business Solutions i Danmark.

Det er hensigten, at der skal udvikles fælles komponenter, som kan anvendes på tværs af produkterne.

– Det er stadig fire selvstændige produkter (XAL, C5, Navision og Axapta, red), men på et eller andet tidspunkt skal det blive ét produkt, der kan fås i forskellige versioner, siger John Frederiksen.

Han understreger dog, at det er en proces over en årrække.

- Det kommer til at ske via en evolution, hvor fremtidens komponenter gradvist indbygges. På et eller andet tidspunkt bliver produkterne så ens, at de får en fælles produktplatform.

Brancheløsninger

De to amerikanske systemer Great Plains og Solomon vil ikke komme i danske versioner.

Der er således tre produkter, som Microsoft Danmark satser på: Axapta (Dynamics AX), Navision (Dynamics NAV) og C5.

John Frederiksen vil helst ikke tale om markedssegmenter for de enkelte produkter, men placerer Axapta i den høje ende, Navision i midten og C5 i den lave ende af markedet.

– Valget af produkt afhænger dog meget af virksomhedens behov. For at opfylde kundernes behov har vi valgt en meget branchefokuseret tilgang til markedet. Vi tilskynder vores partnere til at lave brancheløsninger, og i dag er der 300 brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics-produkter, siger John Frederiksen.

Opad i markedet

Microsoft har ikke lagt skjul på, at selskabet gerne vil bevæge sig opad i markedet.

– Det er ikke vores plan at gå efter Danmarks 100 største virksomheder. De kører typisk SAP og har store centraliserede transaktioner i komplicerede
virksomhedssystemer. Det segment ønsker vi ikke at gå efter, men alle andre virksomheder i Danmark er potentielle kunder. Vi har allerede over 50 procent af de virksomheder, der anvender ERP, og den procentdel ønsker vi at gøre større, siger John Frederiksen,

Stadig tættere integration

På Microsofts IT-forum i Barcelona i november sidste år var mantraet fra Microsofts topfolk en stadig tættere integration af Microsofts produkter.

Det mantra har også forplantet sig til Microsoft Business Solutions i Danmark.

– De fleste virksomheder arbejder med produkter på Microsoft-platformen som Word, Outlook og Excel. Brugerne er vant til det interface. Vores produkter skal derfor understøtte integration med de programmer. Det gælder om at give brugerne samme oplevelse, når de skal anvende et ERPsystem, som de er vant til fra de klassiske Microsoft-programmer, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere