Dell Computer og Philips Electronics er blevet enige om at ophæve Dells femårige kontrakt på levering af hardware og support til Philips 75.000 ansatte.
Kontrakten, der havde en værdi af op til 4,5 milliarder kroner, nåede kun at løbe i et år.
Opsigelsen vurderes som et hårdt slag for Dell, der kæmper for at leve op til de udmeldte forventninger til vækst.
Det duer ikke
Årsagen til opsigelsen er ifølge Dell-talsmand Bob Kaufman, at virksomhederne "ikke kunne se en succesfuld gennemførelse af kontrakten."
Philips fortsætter som Dell-kunde.
Som andre hardwareproducenter har også Dell oplevet en stagnation i væksten i kerneforretningen og forsøger derfor at øge omsætningen gennem service og support-ydelser og i øvrigt udvide salget til markeder uden for USA og Canada.