IBM brænder chip gennem væske

IBM-udviklere står bag en ny metode, der kan forøge chip-hastigheden betragteligt. Med metoden brændes sporene på chippene med laser gennem en olieagtig væske. Det giver plads til betydeligt flere spor på chippene.

IBM har udviklet en metode, der gør det muligt at printe kredsløb på silicium-plader på en måde, så computer-chippene bliver betydeligt hurtigere og desuden slider meget mindre på produktions-apparaterne.

Produktionen af chip sker i dag primært med en metode, der hedder "optisk litografi", hvor lasere printer mønstre på silicium-pladerne.

IBM's forskere anvender også en form for optisk litografi - blot lader de laserlyset brænde igennem en olie-lignende væske med et højere brydningsindex end vand.

Det giver en meget skarpere laserstråle, der kan brænde linier på blot 29,9 nanometer i silicium-pladerne. Det svarer til omkring en 3.000-del af et menneskehår.

Metoden ser ud til at kunne holde liv i optisk litografi-metoden i en årrække endnu, og dermed holde Moores berømte lov på sporet i endnu en generation

Den kommende udvikling af lynhurtige chip har alle dage været blandt computer-industriens væsentligste hovedbrud. Udviklingen blev i 1965 iagtaget af Intel-medstifteren Gordon E. Moore, der i 1965 sagde, at chip-ydelsen vil blive fordoblet hvert andet år - Moores Lov.

En række eksperter regner med, at loven fortsat vil være gyldig i i hvert fald de kommende 10 år.

Holder det stik, vil en chip i 2013 kunne lagre mere end 200.000 musiknumre eller 64 milliarder bits, skriver New York Times.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere