Ingen fremgang for open source i det offentlige

Tre ud af 10 offentlige myndigheder brugte open source-løsninger i 2005. Nøjagtig den samme udbredelse som året før. Den manglende fremgang skuffer Foreningen af Open Source Leverandører.

Manglende integration til offentlige fagsystemer fra it-giganter som KMD er den afgørende årsag til, at der ingen fremgang har været for udbredelsen af open source-løsninger i det offentlige i 2005.

Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik brugte tre ud af 10 myndigheder open source i 2005. Nøjagtig den samme udbredelse som året før.

Manglende gevinster

Ifølge 80 procent af myndighederne i undersøgelsen har manglende integration til fagsystemer betydning for den ringe anvendelse af open source-software.

Blandt de øvrige årsager angives usikkerhed om produkternes modenhed, manglende support og en formodning om, at gevinsterne ved et skifte ikke er tilstrækkeligt store.

I Foreningen af Open Source Leverandører finder formand Morten Kjærsgaard det nedslående, at udbredelsen af open source-løsninger ikke stiger.

- Det positive er, at Videnskabsministeriet har besluttet at nedsætte et center for software, der får et kraftigt fokus på open source. Jeg forventer, at centeret trods en beskeden økonomisk ramme kan nedbryde nogen af barriererne, siger Morten Kjærsgaard.

Manglende integration

Han giver myndighederne ret i, at den manglende integration til fagsystemer er en af de væsentligste barrierer.

- Det er ekstremt svært at få open source ind på eksempelvis det kommunale it-marked, fordi løsningerne ikke kan integreres med de kommunale it-systemer fra primært KMD. Hvis vi får fjernet den forhindring vil udbredelsen af open source vokse betydeligt, siger Morten Kjærsgaard.

Netop KMD har annonceret, at selskabets fagsystemer i løbet af 2006 vil være parat til, at kommunerne kan udskifte Microsoft-kontorpakken med open source-alternativet Open Office.

Først i 2009 eller 2010 forventer KMD at have alle fagsystemer parat til, at kommunerne helt kan forlade Microsoft-platfomen til fordel for eksempelvis et Linux-alternativ.

Relevante link

Den offentlige sektors brug af it 2005 (pdf):




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere