ComputerCity vokser støt

Markant indtjeningsfremgang for de svenskejede it-supermarkeder ComputerCity skyldes ikke bedre marginaler, men at butikkerne bliver stadig mere effektive.

De rendyrkede it-supermarkeder i ComputerCity-kæden har fordoblet overskuddet på en beskeden fremgang i omsætningen.

- Konkurrencen på it-markedet er væsentlig hårdere i Danmark end i Sverige, og grunden til, at vi tjener mere i Danmark er ikke, at vi tjener mere på produkterne, siger Johanna Eurem, informationsansvarlig, ComputerCity.

Årsagen til den bedre indtjening hænger derimod sammen med, at de seks danske ComputerCity-butikker er blevet mere effektive, siger hun.

- Vi har reduceret vores omkostninger både til administration og til salg. Vi når mere med det samme antal ansatte, siger Johanna Eurem.

Seks butikker

Siden den første ComputerCity-butik blev åbnet for godt fem år siden i udkanten af København, har det svenske moderselskab brugt kræfterne på at ekspandere forretningen i Danmark.

I dag findes der seks ComputerCity-varehuse fra Aalborg i nord til København i Øst, der alle handler med et bredt udvalg af it-udstyr til såvel private som erhvervslivet.

- Jeg kan ikke sige, hvordan omsætningen fordeler sig på salg til private og erhvervslivet, men privatsalget udgør den største del, siger Johanna Eurem.

Fordoblet overskud

Koncernen, der overtog ComputerCity-kæden fra amerikanske Tandy i 1997, har ikke planer om at åbne flere butikker i Danmark lige med det første.

- Vi har konsolideret forretningen de sidste to regnskabsår, siger Johanna Eurem.

I faktisk tal viser konsolideringen sig som mere end en fordobling af overskuddet, mens omsætningen er steget mindre end 10 procent.

Koncernen, der har otte butikker i Sverige, to i Norge og seks i Danmark, forventer ikke at levere et tilsvarende godt resultat i indeværende regnskabsår.

- Nej, det bliver ikke en 100 procents stigning i indebærende regnskabsår, siger Johanna Eurem og gentager beskrivelsen af den danske situation:

- It-markedet er hårdt i Danmark, og der er stort pres på priserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere