Politikere indkræver porno-søgninger fra Google

Google stritter imod en anmodning fra den amerikanske regering om at udlevere oplysninger om søgninger til brug for regeringens forsvar af en lov mod internetporno.

Den amerikanske regering forsøger at få en dommer til at tvinge søgemaskinefirmaet Google til at udlevere oplysninger om internetbrugernes adfærd.

Regeringen har anmodet Google om at udlevere to datasæt til brug for en retssag rejst mod myndighederne af borgerrettigheds-organisationen American Civil Liberties Union, ACLU.

De to datasæt er dels et tilfældigt udsnit på én million websteder registreret i Googles database og dels en liste over en hel uges søgninger på Google.

Skal bruges i porno-lov

Regeringen ønsker at bruge oplysningerne i forsvaret for en lov, der skulle beskytte mindreårige mod porno på internettet.

Datasættene fra søgemaskinen skulle angiveligt anvendes til at dokumentere, at almindelige søgemaskiner giver adgang til pornografiske websteder.

Den omstridte lov er nu havnet for den amerikanske højesteret, som skal afgøre, om ACLU har ret i, at loven krænker amerikanernes grundlovssikrede ytringsfrihed.

- Google er ikke part i denne retssag, og kravet om udlevering af information er for vidtgående. Vi vil kraftigt modsætte os deres krav, oplyser Google til IDG News Service.

Frygter knæk i tillidsforhold

Ifølge Google frygter selskabet, at udlevering af oplysningerne ville bryde tillidsforholdet til søgemaskinens kunder.

Myndighederne har ud over Google også bedt om data fra to andre unavngivne søgemaskinefirmaer.

Yahoo bekræfter, at selskabet er blevet kontaktet, men nægter at kommentere, hvilke informationer selskabet eventuelt har udleveret til myndighederne.

- Vi er stålsatte beskyttere af vores kunders privatliv. I vores øjne er det her ikke et spørgsmål om private oplysninger, siger talskvinde Mary Osako.

Microsoft MSN ønsker ikke at kommentere sagen ud over at gentage tidligere udmeldinger om, at selskabet normalt samarbejder med myndighederne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere