Professor: Danmark kan ikke undgå it-monopoler

Et salg eller en opsplitning af KMD vil ikke føre til et reelt monopolbrud på it-løsninger til den kommunale sektor, mener professor i nationaløkonomi Hans Keiding fra Københavns Universitet.

Danmark slipper ikke af med de monopollignende tilstande på markedet for it-løsninger til den offentlige sektor.

Det var et af budskaberne fra professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, Hans Keiding, da han onsdag deltog i en høring om markedet for offentlige it-løsninger.

- Vi kan ikke forvente at få en anderledes markedsform end monopol eller i bedste fald en meget indskrænket konkurrence, sagde Hans Keiding.

Ingen opsplitning

Han tror ikke på fuldstændig konkurrence selv efter et salg eller en opsplitning af en dominerende spiller som KMD.

- En opsplitning i to eller tre selskaber vil ikke løse de klassiske monopolproblemer. Erfaringerne viser, at de nye spillere hurtig vil finde sammen og efterfølgende vil blive fantastisk søde ved hinanden, sagde Hans Keiding.

Interesseorganisationen Dansk IT stod sammen med it-ordførerne fra henholdsvis Venstre og Det Radikale Venstre - Michael Aastrup Jensen og Morten Østergaard - bag onsdagens it-høring på Christiansborg.

Betaler for meget

Michael Aastrup Jensen har tidligere foreslået et salg af KMD, der er ejet af kommunerne via Kommunernes Landsforening.

Han henviste under høringen blandt andet til, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen betaler KMD 600 millioner kroner for at få sammenlagt deres it-systemer.

- Når der kun er én spiller på markedet skaber det en bekymring for, om priserne reelt er for høje, sagde Michael Aastrup Jensen.

It-chefen i Hvidovre Kommune, Jørgen Eriksen, repræsenterede ved høringen de praktiske erfaringer fra den kommunale verden.

Åbne standarder

Jørgen Eriksen frygter blandt andet, at den nuværende monopoltilstand betyder ringere konkurrence, højere priser og dårligere produkter.

Han efterlyste i lighed med Det Radikale Venstres ordfører Morten Østergaard mere fokus på åbne standarder. Det vil give flere aktører en reel mulighed for at komme ind på markedet.

KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling forklarede under høringen, at KMD allerede har fokus på at sikre åbne standarder.

Det vil ifølge direktøren både sikre mindre leverandører bedre vilkår på markedet og samtidig skabe større dynamik i den offentlige sektors it-udvikling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere