PDA'er invaderer sygehusene i Nordjylland

På sygehusene i Region Nordjylland er 1.500 sygehusansatte blevet udstyret med Personlige Digitale Assistenter, der bruges som et mobilt kontor af læger og sygeplejersker.

Sygehusene i Nordjylland er langt fremme med avancerede PDA-applikationer til læger og sygeplejersker. Uddannelsen foregår stadig via skolebænken og pc-uddannelsessystemer, men en mobil løsning overvejes.

1.500 sygehusansatte i Region Nordjylland har allerede en PDA, og det trådløse netværk på alle hospitaler i amtet betyder, at personalet kan anvende PDA'erne i det daglige arbejde med patienterne.

- Vi skal have koblet tidligere adskilte trådløse net sammen, og det er en stor udfordring teknisk og organisatorisk, derfor er vi ikke kørende endnu, men det bliver vi inden længe, fastslår Klaus Larsen, leder af PDA-projektet i Region Nordjylland.

Indtil sammenkoblingen af de trådløse net er på plads foregår kommunikationen via 500 dockingstationer fordelt i hele regionen.

Bindes sammen som pc'er

Om den teknologiske ramme for Region Nordjyllands PDA-projekt fortæller Klaus Larsen.

- Konceptet, som vi er i gang med, går ud på at binde PDA'erne sammen som pc'er i et netværk, så PDA'erne kan tilbyde de samme funktioner, services og supporteres på som pc'erne. Vi har trådløst netværk overalt, og det bliver PDA'erne en del af, fortæller Klaus Larsen.

Produktmæssigt er det HP's iPaq, der er brugernes personlige PDA'er, mens der på den kliniske side satses på Symbol PocketPC.

- Den koster godt nok fire gange mere end den almindelige PDA - men det er en nødvendig investering på grund af de høje krav til holdbarhed, sikkerhed og hygiejne på den kliniske side, siger Klaus Larsen.

Rulle ud centralt

Fra centralt hold kan administratoren udrulle applikationer og styre sikkerhed og indhold ved hjælp af et værktøj der hedder Afaria.

- Vi satser dels på at skabe en mobil platform til lægerne, der bevæger sig meget rundt det meste af dagen, dels vil vi bruge PDA'erne som et redskab til undervisning, siger Klaus Larsen.

Der er fire hospitaler i den nye Region Nordjylland, hvor der er potentiale for, at 2.000 sygehusansatte på lidt længere sigt får udleveret en PDA, mens der ligger 500 styk på sygehusene til klinisk brug.

De fire hospitaler er Sygehus Vendsyssel, Aalborg Sygehus og Universitetshospital, Sygehus Himmerland og endelig Sygehus Nord i Thisted, der endnu ikke er med i projektet.

Den mobile læring

Courseware udvikler PDA-læringsprogrammer, som brugerne kan anvende i selve arbejdssituationen (situationsbestemt læring). Virksomheden arbejder målrettet på at få foden inden for i Region Nordjylland.

- Den store udfordring ved den nye teknologi er at få folk til at bruge den, og forstå hvordan den fungerer, fortæller Camilla Bartholdy, der er projektleder på området mobillæring hos Courseware.

Med den situationsbestemte læring kan den enkelte medarbejder få individuel undervisning i brug af PDA'en, hvor som helst og når som helst i modsætning til skemalagt holdundervisning.

I dag bruger personalet deres PDA som et mobilt kontor: Lægerne har medicinske ordbøger liggende elektronisk, men bruger også PDA'en til vagtplaner, telefonlister, noter, kalender og e-mail.

Irriterende uforståeligt

Ifølge Camilla Bartholdy er det et stort irritationsmoment for lægerne, at de ikke forstår pda'en. De bruger meget tid på at snakke med supporterne om de mest basale spørgsmål.

Region Nordjylland arbejder på to konkrete mobillæringsprogrammer på amtets sygehuse: Et starterkursus, der lærer personalet at anvende en PDA og alle de grundlæggende funktioner.

Dertil et kursus, der lærer personalet, hvordan man arbejder med nye applikationer som 3D-røntgenbillede-applikationen og PDA-adgang til og brug af elektroniske manualer i de respektive afdelinger.

- Der ligger et klassisk undervisningsforløb på pda'en, men brugerne kan tage de bidder, du har behov for, præcis når det passer dem, forklarer Camilla Bartholdy.

Det eneste hun og Courseware mangler er, at Region Nordjylland siger ja tak til tilbuddet om mobillæring til PDA'erne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere