Ny Windows-filsøgning kan afsløre for meget

Analysefirmaet Gartner kritiserer Microsoft for selskabets brug af metadata i Windows Vista, der kan afsløre fortrolige oplysninger og kræver, at brugeren selv husker at fjerne dem.

Analysefirmaet Gartner advarer om, at det kommende system med såkaldte metadata i Windows Vista kan resultere i pinlige afsløringer.

For at forbedre søgefunktionen i Windows Vista har Microsoft tilføjet et lag af metadata, som gemmer oplysninger om ændringer i dokumenter, og hvem der har foretaget dem.

Tilsvarende funktioner i Microsofts tekstbehandlings-program Word har tidligere ført til pinlige episoder - blandt i forbindelse med statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale.

Derfor anbefaler Gartner, at virksomheder, der har tænkt sig at skifte til Windows Vista, allerede nu begynder at forberede et politik for håndteringen af metadata.

Sådanne oplysninger vil nemlig kunne føre til ubehagelige afsløringer over for kunder eller forretningspartnere.

Microsoft vil sammen med Windows Vista levere et værktøj, der kan bruges til at fjerne metadata fra filer, inden de eksempelvis sendes ud af virksomheden via e-mail.

Det er dog ikke nok, mener Gartner-analytikerne, der forudser, at brugerne let kan komme til at glemme at benytte værktøjet.

- Med Microsofts fokus på sikkerhed og fortrolighed, så burde problemet have været taget op til overvejelse tidligere i udviklingen af Windows Vista, og ikke ved hjælp af et værktøj, som kræver, at brugerne husker at fjerne metadata, når det er nødvendigt, skriver Gartner-analytikerne i deres rapport.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere