Virusbagmænd jagter jule-zombier

Mindst tre forskellige familier af orme og trojanske heste har den seneste uge været hyperaktive, anført af e-mailormen Sober.

Virusbagmændene har sendt antivirusfirmaerne på overarbejde i denne uge. Mindst tre forskellige e-mail-orme kæmper om at lokke uforsigtige internetbrugere til at åbne de ondsindede vedhæftede filer.

Hele balladen startede med en række varianter af e-mail-ormen Sober, som før har stået bag alvorlige udbrud.

Blandt andet takket være et kraftigt afsæt i de tysktalende lande, fordi ormen sender en tysksproget version af dens e-mails til tyske e-mailadresser.

Byge af Bagle

Næppe havde blandt andet finske F-Secure tirsdag erklæret Sober-udbruddet for "årets største" med millioner af inficerede e-mails i omløb på kort tid, før andre virusgrupper svarede igen.

Sober-udbruddet blev nemlig hurtigt fulgt af en byge af varianter af Bagle-ormen.

Det kan ifølge visse antivirusfolk skyldes, at Bagle-bagmændene ville forsøge at øge det vindue, de havde mellem udsendelsen af en ny variant, og antivirusfirmaernes opdateringer.

Idéen bag den strategi ville være, at hvis antivirusfolkene havde travlt med at opdatere deres software mod Sober-varianter, så ville de ikke have ekstra ressourcer til at kaste efter Bagle.

De nyeste Bagle-varianter adskiller sig fra de første eksemplarer i familien ved at være ude af stand til at sprede sig selv.

Bagdørsprogram installeres

I stedet udsendes de i stort antal via e-mail fra inficerede systemer. Når modtageren åbner den vedhæftede fil, installeres et bagdørsprogram, som kan downloade ny ondsindet kode.

Ifølge det danske sikkerhedsfirma CSIS har bagmændene bag Bagle dog endnu ikke iværksat den næste fase, hvor de inficerede systemer downloader ny kode fra kompromitterede webservere.

Som om Sober og Bagle ikke gav nok arbejde, så har e-mailormen Mytob nu også kastet sig ind i kampen.

Dermed er de tre mest aktive virusfamilier nu i færd med at udkæmpe en kamp om at få inficeret nye systemer.

Senest har flere antivirusfirmaer også rapporteret om varianter af bagdørsprogrammet eller den trojanske hest Mitglieder.

Sælges videre til kriminelle

Den kraftige aktivitet afviger væsentligt fra, hvad vi har set det sidste lange stykke tid. Virusbagmændene lever af at opbygge netværk af inficerede pc'er, såkaldte zombier.

Disse netværk sælger de videre til kriminelle, som udnytter dem til spam, svindel eller pengeafpresning mod internetfirmaer.

Men virusbagmændene er afhængige af, at der er tusindvis af ubeskyttede Windows-pc'er koblet på internettet med uforsigtige e-mailbrugere. Store virusangreb er derfor ikke den typiske taktik, fordi det skaber en medieopmærksomhed, som kan gøre brugerne mindre forsigtige.

I 2004 udkæmpede bagmændene bag Netsky, Mydoom og Bagle en "krig", hvor virusprogrammerne sørgede for at afinstallere konkurrentens software.

Der er imidlertid ikke tegn på en tilsvarende rivalisering i de nye varianter.

Et muligt motiv til den usædvanlige aktivitet kan derfor være, at bagmændene ønsker at opbygge store zombie-netværk, inden julehandlen går i gang på internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere