Barberet fremmøde til Europas næststørste it-messe

Det er kun lykkedes IT-Brancheforeningen at få tre danske it-virksomheder til at stille op på den danske fællesstand på Europas næststørste it-messe SIMO. Foreningen er dog tilfreds.

Europas næststørste it-messe SIMO, der afvikles i den spanske hovedstad Madrid i næste uge, får kun tre danske it-virksomheder med på den danske fællesstand.

- Udgangspunktet var fem, men det er okay at lande tre. Kiss blev solgt til Cisco, ellers havde vi også haft den med, siger Henrik Egede, kommunikationschef IT-Brancheforeningen.

Han forklarer, at ITB har snakket med cirka 20 it-virksomheder, der alle var enige om, at det er en rigtig tanke at begynde at interessere sig for nye markeder.

- Men timingen er afgørende. Det er vigtigt, at kontakter og produktionsapparat er på plads, når du skal begynde at eksportere til nye markeder, siger Henrik Egede.

De danske deltagere

De danske virksomheder, der tager med på SIMO, er Danware, Telebilling og Asetek.

- For os handler det primært om at udvide vores distributionskanal på det spanske og portugisiske marked, fortæller Thor Ravnsborg, der er sælger hos Asetek.

Han forventer, at selskabet, der producerer fordampnings- og vandbaserede køleløsninger til computere, har mindst én ny distributør med hjem fra messen i Madrid.

- Og de første ordrer skulle også gerne være hjemme efter SIMO-messen, siger Thor Ravnsborg.

SIMO løber af stabelen fra 15. til 20. november. Sidste år var der 805 udstillere og i alt 289.140 besøgende.

Til sammenligning trak Cebit tidligere på året 480.000 gæster til de i alt 6.279 stande.

Udover Middelhavslandene retter SIMO sig også mod it-branchen i Sydamerika på grund af sprogfællesskabet.

Fællesstanden arrangerer ITB i samarbejde med Danmarks Eksportråd og ambassaden i Madrid.

Relevante link:
www.simovirtual.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere