Eller for at formulere spørgsmålet på en anden måde: Har x86-chiparkitekturen vundet?
For Intels succes har været tæt forbundet med denne arkitekturs voksende dominans - ligesom det i øvrigt gælder for selskabets ærkerival AMD.
Og der er ubestrideligt, at på desktop-pc og server-markedet har x86 vundet. Men det er værd at huske, at denne sejr ikke har været indlysende - eller bare sandsynlig fra starten.
For femten år siden troede mange, her i blandt en del investorer, mere på RISC-designs. Strømlinede chip som Alpha og Sparc ville efter sigende tromle de underlegne x86-chip fra Intel ned.
Men så skete der noget.
For det første lagde Intel sig tæt op ad Windows på et tidspunkt, da Microsoft var i færd med at tage verden med storm. På servermarkedet, gav Windows NT’s succes x86-arkitekturen yderligere et løft, og Windows NT droppede sin halvhjertede understøttelse af RISC-chips, da det blev til Windows 2000. RISC fastholder sin position inden for systemer til den øverste del af markedet, men IBM er den eneste tilbageværende RISC-chipproducent af betydning.
Samtidig satte Intel mange af selskabets bedste ingeniører til at overskride x86-arkitekturens begrænsninger og foretog betydelige investeringer i chiplaboratorier og -fabrikker.
Herefter begyndte selskabet at sætte flere marketingsmuskler bag produkterne, og gik mere håndfast til såvel underleverandører som distributører og forhandlere. Resultatet taler for sig selv.
Alligevel er alt ikke rosenrødt for Intel. De sidste par år har selskabet begået et antal ukaratariske fejltrin: Overskredne deadlines, produktionsfejl, teknologier, der er blevet forsinkede.
Og AMD er trådt frem som en skarp konkurrent, der står bag både den hurtigste x86-chip og et sagsanlæg, der beskylder Intel for at opføre sig som et monopol.
Men der er vel grund til at minde om, at erfaringerne viser, at selv om Intel er pressede, betyder det ikke, at de er slået.
