Flere sikkerhedshuller kommer ud af skabet

I det første halvår af 2005 er flere sikkerhedshuller end nogensinde før blevet opdaget, rapporterer sikkerhedsfirmaet Symantec. Det skulle gerne gøre et indhug i sikkerhedshuller, som softwareleverandørerne ikke kender til. Samtidig går der kortere tid, før orme udnytter hullerne.

Den gode nyhed i sikkerhedsfirmaet Symantecs halvårlige sikkerhedsrapport er, at der er opdaget flere nye sikkerhedshuller end nogensinde før i den årrække, hvor selskabet har registreret sikkerhedshuller. Dermed er der blevet færre sikkerhedshuller, som udgør en ukendt potentiel trussel.

Den dårlige nyhed er, at der går kortere tid mellem et sikkerhedshul bliver offentliggjort, før der dukker ondsindet kode op, som udnytter sårbarhederne.

Ifølge Symantec går der nu blot seks døgn, før den ondsindede kode dukker op.

Samtidig er softwareleverandørerne i gennemsnit 54 dage om at offentliggøre en opdatering, der lukker sikkerhedshullet.

De to tal skal tages med en skovlfuld salt, men i værste fald kan det betyde, at systemerne vil være sårbare i over halvanden måned, hvis et sikkerhedshul opdages og offentliggøres, før en sikkerhedsopdatering er klar, skriver Symantec i rapporten.

I første halvår af 2005 registrerede Symantec 1.862 nye sikkerhedshuller, hvoraf selskabet har kategoriseret ikke mindre end 97 procent som middel til meget alvorlige.

I sin rapport understreger Symantec, at det nu er tydeligt, at virus og orme primært spredes med henblik på økonomisk kriminalitet eller udsendelse af spam.

Gennemsnitligt er over 10.000 computere hver dag koblet til zombie-netværk, hvor pc'er inficeret med orm eller virus kobler sig til chatservere og afventer opgaver fra kriminelle, som sælger adgangen til netværkene.

Disse zombie-netværk bliver blandt andet brugt til at udsende spam, flere virusser og phishing-mails, men også i netværksangreb, som i visse tilfælde sker for at afpresse webbaserede forretninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere