Betalingsfirma køber dansk konkurrent

Det danske hosting- og gatewayfirma DIBS har overtaget den lille konkurrent IP Europe. DIBS forudser, at flere små betalingsformidlere får det svært efter nye sikkerhedskrav fra Visa og Mastercard.

Salget af det lille betalingsgateway-firma IP Europe til store DIBS, Dansk Internet Betalingssystem, er måske starten på en bølge.

En bølge af lukninger, opkøb og sammenlægninger, som de små gatewayfirmaer selv har forudset, da PBS for nylig gav dem besked om nye it-sikkerhedskrav fra Visa og Mastercard i USA.

Et gatewayfirma udvikler og afvikler betalinger på nettet for kunderne, som typisk er e-handelsvirksomheder.

Der er enkelte store gatewayfirmaer, men mange er små, med kun en enkelt eller få servere, der kører betalingskort-transaktionerne.

DIBS er i denne sammenhæng stor og har som det første i Danmark opnået certificeringen fra Visa og Mastercard, der foregår efter den såkaldte PCI-standard.

Den indebærer, at virksomheder, der håndterer kortdata, skal udsættes for løbende test af it-sikkerheden.

Certificeringen er obligatorisk fra næste år og koster mellem 25.000 og flere hundrede tusinde kroner, afhængig af størrelse.

Den økonomiske byrde kan mange af de små gateway-firmaer ikke klare.

- Det er ikke den direkte årsag til, at vi overtager IP Europe. Omvendt er jeg sikker på at de små PSP'er (payment service providers, red.) får en udfordring, siger Jesper Lohmann, bestyrelsesformand i DIBS.

Står det til ham, bliver IP Europe ikke den sidste mindre konkurrent, der skal købes.

- Markedet for betalingsløsninger vil konsolideres over de kommende år. Der vil blive stillet fortsat større krav til sikkerhed og funktionalitet i betalingsløsningerne, siger Jesper Lohmann.

Han opfatter sikkerhedscertificeringen som en mulighed for at vise, at DIBS er en seriøs spiller.

- Der er nogle, som ikke kan eller ikke vil betale for at være med i oprykningen, siger han

Kun én mand fortsætter

Af de tre mand, der udgjorde IP Europe, fortsætter kun den ene i DIBS.

Kai Desler var teknisk chef i IP Europe og skal nu lede den jyske og tyske DIBS-forretning fra et kontor i Sønderborg.

Salgsprisen er hemmelig, men det er en mindre aktør, DIBS har købt. IP Europe fylder ikke så meget volumenmæssigt, forklarer Jesper Lohmann.

- Men vi får en repræsentation i Jylland, og de har produkter, som supplerer vores egne.

Der er cirka 60 betalingsfirmaer i landet. Vurderingen fra branchen er, at der formentlig kun er en håndfuld firmaer tilbage efter årsskiftet.

20 af små gatewayfirmaer er gået sammen om en henvendelse til PBS og en af de konsulentvirksomheder, der er godkendt af Visa og Mastercard til at foretage kontrollen.

De kræver en kontrolordning, der ikke vil ruinere dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere