Lille marked for software til forsøgsdyr

It-integrationshuset Resulture har fået rettighederne til at forhandle et amerikansk system til styring af forsøgsdyr. Verdens brug af forsøgsdyr er imidlertid for nedadgående. Virksomheden er tilfreds, hvis den sælger tre-fire systemer i løbet af et par år.

Dyreforsøg er for nedadgående overalt.

Simulering i computermodeller er ved at fjerne behovet for at udføre forsøg på levende dyr.

Jo bedre mennesket bliver til at bruge computere til at simulere sygdomsforløb, jo mindre brug vil der i fremtiden være for forsøgsdyr.

Henning Wibrand, som er direktør for det otte mand store it-integrationshus Resulture, har netop har fået retten at sælge og implementere laboratoriesystemerne fra amerikanske Locus Technology.

De to produkter hedder Facility og Pharm, til styring henholdsvis selve dyreforsøgene og styring af bure, fodring og indretning af stalde.

Begge produkter er udviklet til Oracle og MS SQL, men Resulture samarbejder med Locus Technology om at få softwaret over Intersystems-platformene Cahcé og Ensemble, som er de mest udbredte til laboratorie-informationssystemer.

Kan han sælge tre-fire systemer i løbet af et par år, er det formentlig højden, vurderer han.

Prisen ligger fra omkring 1,5 millioner kroner op til cirka fem millioner kroner per installation.

- Det danske marked for dyreforsøgssoftware er beskedent. Et slag på tasken er mellem 30 og 40 installationer i alt, med en markedsværdi på 100-150 millioner kroner over ti år. Og så skal vi måske endda have det sydlige Sverige med i det regnestykke, siger han.

Resulture har heller ikke alle æggene samlet i en kurv.

Den primære forretning er integration af sundhedssystemer, hvor især udrulningen af de elektroniske patientjournaler, EPJ, i det danske sundhedsvæsen er det primære marked.

Total simulering ikke opnåelig

At arbejde med forsøgsdyr er en kombination af stalddrift, laboratorium og zoologisk have.

Systemet skal håndtere store mængder data om stamtavler, fodring, rengøring og medicinering.

Kravene til fuld sporbarhed og datakvalitet er ubøjelige

Tilladelsen til at eksperimentere med levende dyr gives ikke til et laboratorium i en virksomhed, hverken offentlig eller privat.

Tilladelsen gives personligt til den enkelte forsker, som har ansvaret for dyret og forsøgsrækken, fra start til slut.

- Forsøg med dyr er underlagt mange etiske regler og meget stramme krav, langt strammere end i landbruget, for eksempel, siger Henning Wibrand.

Han har ikke etiske anfægtelser overfor dyreforsøg.

De tjener et specifikt formål og alt er nøje registeret og kontrolleret, mener han.

- Den totale simulering tror jeg desværre ikke er opnåelig. Kosmetikbranchen er idag storforbrugere af dyreforsøg. Men netop mange af kosmetikbranchens forsøg kan i fremtiden simuleres eller gennemføres uden brug af dyr, siger Henning Wibrand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere