Nedlagt kommune har ret til dødt navn

Navnet Skørping Kommune er væk i 2007 som følge af kommunalreformen. Alligevel har kommunen ret til Skoerpingkommune.dk, siger Klagenævnet for Domænenavne. Nævnet har i en ny afgørelse samtidig givet en pengeafpresser et slag over fingrene.

Selvom der i 2007 ikke længere vil være noget, der hedder Skørping Kommune, har Skørping Kommune netop fået Klagenævnet for Domænenavnes ord for, at navnet er dens.

Michael Mikkelsen, som bor i Skørping, registrerede Skoerpingkommune.dk i oktober sidste år. Hans plan var at åbne en debatside på nettet, hvor borgere i Skørping kunne diskutere kommunale emner.

Skørping Kommune indbragte sagen for Klagenævnet for Domænenavne. Her vurderede nævnet, at navnet rettelig er kommunens ? uanset at navnet helt falder bort i 2007 som følge af kommunalreformen.

Michael Mikkelsens registrering er i strid med gældende ret, og navnes skal overføres til kommunen inden for fire uger.

Flere fupdomæner lukket

I rækken af afgørelser fra klagenævnet er der også sat stopper for flere af de fupdomæner, Computerworld tidligere har omtalt.

Den Singapore-baserede registrant af Jemfix.dk er dømt til at aflevere domænet til byggemarkedskæden Jem & Fix. Nævnet lagde den omfattende registrering af mærkevarenavne, stavet på en lidt anden måde, til grund for den afgørelse.

Således har den ukendte Singapore-registrant også sat sig på Susuki.dk, Mersedes.dk og Bauhause.dk.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan udenlandske svindlere har registreret flere hundrede domænenavne, der ligger ganske tæt op ad de kendte danske domæner.

Svindlerne forsøger at udnytte, at folk ofte taster forkert, når de vil ind på kendte hjemmesider.

Ingen ret til sygdomme

Herudover er klagenævnet kommet frem til en række andre afgørelser.

Også den italienske producent af motorcykeltøj og sikkerhedsudstyr, Dainese, har fået nævnets ord for, at Dainese.dk er dets. Den danske importør af Suzuki-motorcykler, C. Reinhardt, dømmes til at aflevere domænet til italienerne.

Dansk Cøliaki Forening tabte derimod sin sag mod indehaveren af Coeliaki.dk.

Cøliaki er en kronisk tarmsygdom, som glutenallergikere lider af.

Klagenævnet afviser foreningens klage med henvisning til, at der ikke kan vindes hævd over generiske navne som betegnelser for sygdomme. I øvrigt sælger domæneejeren rent faktisk allergikost.

Køb nu eller prisen stiger

Det var udsigten til at lave en god forretning, der kostede en arkitektstuderende retten til domænet Sunstar.dk.

Sunstar har været det registrerede navn på et solcenter i Svendborg siden 1983. Domænenavnet Sunstar.dk er først registreret i 2000.

For klagenævnet var hovedet på sømmet i den sag imidlertid indholdet af en korrespondance mellem domæneejeren og solarieindehaveren.

Her skriver domæneejeren, at han har tænkt over det, og vil tilbyde solcentret domænet for 20.000 kroner. Prisen kan ikke forhandles, og:

- Beslutter I jer for at købe domænenavnet efter 10. august er prisen 27.500 kroner, skriver den arkitektstuderende til solarieejeren.

Nu har han fire uger til at aflevere navnet, uden beregning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere