Tomtom, der producerer små enheder til personlig, GPS-baseret navigation, oplever stor vækst i salget, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Salget af Tomtoms Go-serie har næsten tredoblet salget fra 90.390 solgte enheder i første kvartal af 2005 til 258.530 enheder i andet kvartal.
Dermed har virksomheden øget sin markedsandel for transportable, integrerede GPS-enheder fra 32 procent til 36 procent.
Tomtom Go-produktserien får snart følgeskab af Tomtom Rider, der er udviklet til brug på motorcykel og scooter. (td)