Antipirater: Intet pres bag bøderabat

Antipiratgruppen, APG, afviser, at det er de danske kunstnere, der har gennemtvunget et loft på 100.000 kroner som det maksimale erstatningsbeløb for at overtræde ophavsretten gennem fildeling på nettet.

Antipiratgruppen er musikernes vagthund. Den nøjes ikke med at gø, men bider hårdt i de ofte unge mennesker, der ulovligt downloader og distribuerer ophavretbelagt musik fra nettet

Kritikken af APG har gennem tiden været hård, når helt unge fyre er blevet idømt giganterstatninger for piratkopiering.

Nu har APG lagt loft over bødestørrelsen. En privat musikpirat kan fremover maksimalt komme til at betale 100.000 i bøde.

Torben Steffensen, talsmand for APG, afviser, at det skulle være pres fra de humanistisk indstillede kunstnere, der får APG til at sænke prisen på overtrædelserne, som det ellers har været fremme.

- Det er ikke hverken pres eller krav fra kunstnerne, der får os til at sætte et maksimumbeløb på bøderne. De har ikke været for høje i forhold til lovgivningen. Men vi synes i medlemskredsen, at vi bør lægge et mere fair og rimeligt niveau ud fra et hensyn til de mennesker, der bliver dømt, siger Torben Steffensen.

Af APG?s pressemeddelelse fremgår det, at det er menneskelige hensyn, der afgør at bøderne sænkes.

Er der eksempler på, at I ikke har optrådt menneskeligt tidligere?

- Nej, vi har altid lagt op til, at de dømte skal kontakte os og forklare, hvordan deres personlige situation er. Vi har i alle tilfælde taget hensyn til deres situation. Når vi har sat en beløbsgrænse er det for at aflive myterne om vores håndtering. Vi slår nu fast, at vi tager hensyn til den enkelte, og giver dem en fair og ordentlig behandling. Samtidig har vi nedsat det forligsmæssige beløb fra halvdelen til en tredjedel, siger Torben Steffensen.

Bødeloftet gælder kun for private piratkopister. Mere organiserede overtrædelser får ikke samme blidere medfart.

Det får heller ikke konsekvenser for dem, der er i gang med at afbetale deres bøder til APG.

- Det kommer kun til at betyde noget i fremtiden. Der har været forholdsvis mange sager med erstatningsbeløb over 100.000 kroner, fortæller Torben Steffensen, uden at kunne sætte størrelse på antallet.

Musikerne kommenterer bødeloftet sådan:

- Vi kan ikke acceptere, at folk får opfattelsen af, at det kan betale sig ulovligt at kopiere eller distribuere musik og film. Men vi ønsker omvendt ikke at nogen skal gå fra hus og hjem på grund af erstatningskravenes størrelse. Derfor synes vi, at det er fair, at der nu kommer et loft over de erstatninger, der skal betales, siger Arne Würgler, formand i en af de tre sangskriverorganisationer, der er med i APG.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere