Jobsøgere får dårlig respons på persontest

Det halter gevaldigt med firmaernes vilje til at give ordentlige tilbagemeldinger til jobsøgere, der aflægger en persontest. Det forhold kalder Stepstone-direktør urimeligt og uetisk.

Der er nærmest gået mode i at lade jobansøgere aflægge en persontest. Disse tests er som navnet antyder personlige, og engang imellem kommer de tæt på mennesket bag cv'et.

Efter at have udøst sine tanker og følelser kunne jobsøgerne forvente at blive taget alvorligt af virksomhederne.

Men sådan er det langtfra, viser en undersøgelse foretaget blandt 541 jobsøgere af konsulentfirmaet Teglkamp & Co for online rekrutteringsfirmaet Stepstone.

40 procent af kandidaterne siger, at de kun nogle gange eller sjældent får en tilbagemelding fra de firmaer, de har aflagt persontest hos.

- Det er den grad urimeligt. Det er uetisk ikke at give en tilbagemelding til en jobsøgende, som har gennemgået en persontest. Man går jo meget i dybden med en kandidat. Som virksomhed skylder man at give et kvalificeret feedback, siger Morten Heuing, administrerende direktør i Stepstone.

Nogle firmaer giver blot jobsøgeren et print af testens resultater. Det kan de ikke bruge til noget, mener Morten Heuning.

- Der er gået mode i at teste kandidater online. Det kræver blot en e-mail og et link til testen. Men man bør slet ikke teste folk, før man ved, om det er en egnet kandidat, man har fat i, siger han.

Han understreger, at mange test er blevet bedre og mere brugbare. Men man skal ikke skal lade sig narre til at tro, at en test kan afgøre om en person skal have jobbet eller ej.

Undersøgelsen blandt de 541 jobsøgere viser desuden, at 87 procent synes, at det er helt i orden at blive testet, og at halvdelen synes, de lærer noget om sig selv.

Til gengæld er 2/3 ikke tilfredse med kvaliteten i tilbagemeldingerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere