Startskud til Danmarks største ESDH-projekt

Toldskat flytter i øjeblikket de første 150 brugere til Danmarks hidtil største system til elektronisk dokumenthåndtering. Toldskat forventer, at mellem 9.000 og 10.000 ansatte kommer til at bruge systemet. De første 800 skal være klar til november.

Toldskat flytter i denne uge 150 af de første 4.500 brugere til et nyt system til elektronisk sags- og dokumenthåndtering. Løsningen forventes udvidet til 9.000-10.000 brugere i løbet af få år.

- Vi har udviklet og testet hele foråret. I juni blev 30 brugere flyttet til systemet for at se, om det var stabilt, og nu flytter vi de første 150 medarbejdere, siger ESDH-projektchef Bente Kristensen, Toldskat.

Kontrakten med leverandøren omfatter i første omgang ESDH til 4.500 nuværende medarbejdere, men aftalen giver mulighed for udvidelse op til 10.000 brugere.

Antallet af brugere forventes udvidet i takt med, at Toldskat i forbindelse med strukturreformen overtager skatteopgaver og medarbejdere fra kommunerne.

- Vi flytter brugerne løbende. Til november vil hele Told- og Skattestyrelsen med 800-900 medarbejdere bruge systemet, siger Bente Kristensen.

Først næste år flyttes medarbejderne i Toldskats skattecentre rundt om i landet til løsningen, der vil blive udvidet i takt med Toldskats overtagelse af kommunernes skatteopgaver.

FESD-aftaler sparer arbejde

Toldskats ESDH-system er købt via rammeaftalerne om fællesoffentlig sags- og dokumenthåndtering (FESD).

Systemet leveres af et konsortium bestående af CSC med Scanjour og Rambøll Management som underleverandører.

Konsortiet er et af tre, der er udpeget af staten til udrulning af ESDH i det offentlige via FESD-rammeaftaler.

- Forarbejdet i FESD-projektet har sparet os for meget arbejde omkring kontrakten og udarbejdelse af krav til løsningen, siger Bente Kristensen.

Det nye ESDH-system afløser Toldskats nuværende journalsystemer.

- Tidligere har hver region haft hver sin base. Med det nye system får vi en fælles tilgang til informationerne. Det giver en mere effektiv arbejdsgang og vil også medføre bedre service for borgerne og virksomhederne, siger Bente Kristensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere