Netapps IBM-pagt skal tage fra EMC og Dell

En alliance mellem IBM og Network Appliance skal stikke en kæp i hjulet på Dell og EMC. IBM har kontakten til de store kunder, mens Network Appliance kan bidrage med sit udvalg af storage-produkter, mener landechef Jesper Stormholt.

IBM og Network Appliance, Netapp, har på storage-markedet nu påbegyndt deres samarbejde, som skal rykke ved en anden alliance, nemlig Dell og EMC.

IBM vil blandt andet sælge Netapps NAS-systemer, men samarbejdet vil også komme til at omfatte SAN og virtualiseringssoftware.

- Tanken er, at IBM skal sælge alt, hvad vi har på hylderne, siger landechef Jesper Stormholt fra Netapp i Danmark.

Han håber på, at samarbejdet mellem de to selskaber vil være med til at skabe en ny forretning for Netapp i Danmark.

- IBM er kendt for at have gode relationer til store virksomheder. Det vil vi gerne udnytte og have glæde af, siger Jesper Stormholt.

Samarbejdet er endnu nyt, men de to selskaber håber begge at kunne tage markedsandele fra deres respektive rivaler. IBM vil gerne holde Dell fra døren, mens Netapp håber at kunne snuppe andele fra EMC.

Tema om storage

Fra 1. til 12. august sætter Computerworld i en række artikler fokus på storage.


» Læs alle tema-artikler

Ifølge analysefirmaet IDC er Netapp den største på det danske marked inden for NAS-systemer, men det marked udgør kun en lille del af det totale storage-marked og også Netapps salg i Danmark.

Det danske storage-marked er domineret af storage koblet direkte til servere, DAS, samt SAN-systemer.

- Vi tror stadig på, at NAS er lettere og bedre for mange, men kunderne vil have SAN. Derfor tager vi noget af krudtet fra NAS og bruger i vores SAN-systemer, siger Jesper Stormholt.

Mens Netapp vil levere hardware og software som bidrag til alliancen, vil IBM kunne bidrage med erfaring fra service og support til store og mellemstore virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere