Visa fyrer hacket betalingsleverandør

Firmaet Cardsystems, hvor hackere fik adgang til informationer om 40 millioner kreditkort - heraf over 800 danske kort - får nu det røde kort af Visa og American Express. Mastercard har givet firmaet frist til udgangen af august.

To af verdens største kreditkortfirmaer, Visa og American Express, tager nu konsekvensen af et dataindbrud i maj hos firmaet Cardsystems og fyrer selskabet. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Cardsystems godkender korttransaktioner for en lang række amerikanske firmaer, men den forretning kan nu ende på gulvet for Cardsystems.

I maj opdagede selskabet, at et hackerindbrud havde givet uvedkommende personer adgang til informationer om 40 millioner kreditkort.

Heraf anslås det, at det lykkedes hackerne at stjæle oplysninger om 200.000 kort.

Også mere end 800 danske kreditkort er blandt de kompromitterede kort hos Cardsystems.

Skuffet og overrasket

Indbruddet blev fulgt op med et krav fra Mastercard om, at Cardsystems skulle stramme op på sikkerheden, ellers ville selskabets aftale med kreditkortfirmaerne blive ophævet.

Cardsystems fik blot en kort frist, og det har været ventet fra flere sider, at kreditkortfirmaerne ville fyre selskabet.

De firmaer, der benytter Cardssystems til at håndtere korttransaktioner, får nu indtil udgangen af oktober til at finde en anden leverandør.

Ifølge AP er reaktionen fra Cardsystems på Visa og American Express' beslutning "skuffelse og stor overraskelse".

Mastercard har givet Cardsystems frist til 31. august til at få bragt sikkerheden i orden.

Det amerikanske forbundspoliti FBI efterforsker fortsat sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere