Turion-processorer i flere asiatiske bærbare

AMD har fået godt fat i de asiatiske producenter af bærbare pc'er, når det gælder udbredelsen af Turion-processoren, som skal slå Intels Pentium M af banen. Til gengæld er USA fortsat Intel-land.

AMD's udfordrer til Intels Pentium M-processorer til bærbare pc'er, 64-bit processoren Turion, har vundet fodfæste hos flere asiatiske producenter, som vil konkurrere med billige letvægtsbærbare.

Senest har yderligere to taiwanske producenter sendt modeller på markedet, som benytter Turion-processorer, nemlig Micro-Star International, kendt som MSI, og Asustek.

I forvejen har blandt andet Acer og ECS taget processoren til sig blandt de asiatiske producenter, og med yderligere to er Asien det område, hvor AMD har bedst fat med Turion.

Det er vigtigt for AMD, som længe har kæmpet for at få en rival på markedet til Intels Pentium M-processorer, som har sikret Intel en stor gevinst i takt med, at markedet er skiftet, så flere i dag køber bærbare.

Flere producenter vil imidlertid udvide sortimentet med billige letvægtsbærbare, og det er især inden for det segment, at Turion har bidt sig fast.

AMD's fodfæste inden for de bærbare pc'er har hidtil hovedsageligt været med Athlon-processoren, der oprindeligt er udviklet til stationære pc'er og derfor giver begrænsninger for bærbare.

I Europa har AMD primært støtte til Turion fra Fujitsu-Siemens, som i forvejen længe har samarbejdet med AMD.

Derimod kniber det gevaldigt i USA, hvor det blot er HP blandt de store leverandører, som har lanceret en Compaq-serie med Turion-processorer.

Dell fastholder sin position som en ren Intel-forretning, ligesom hverken Gateway eller Lenovo, som har overtaget IBM's Thinkpad-forretning, har taget Turion til sig endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere