Onsdagens aviser om it

Skuffende dansk placering i innovation. Ros til Ib Kunøes hårde facon. Mobilchefer: Fri os for indgreb. Kommuner på vej med millionkrav mod TDC.

Skuffende dansk placering i innovation

Danmark opnår kun middelkarakter i en ny undersøgelse om innovation foretaget af OECD. Med til at trække ned er Danmarks evne til at omsætte innovation til produkter og tjenester, vurderer OECD. Danmark bliver overhalet af skandinaviske naboer som Sverige og Finland, der topper i undersøgelsen. (Børsen)

Ros til Ib Kunøes hårde facon

Andre kan lære noget af it-investoren Ib Kunøe, mener ekspert i "turn arounds", direktør Hans Frost fra Bottleneck Virksomhedsassistance. Han roser Ib Kunøe for at være en handlingens mand, fordi det er bedre at gøre noget, end blot at lade stå til. Også selvom det har gjort Ib Kunøe kendt som en mand med en brutal stil. (Berlingske Tidende)

Mobilchefer: Fri os for indgreb
Mobilbranchen er bestemt ikke positivt indstillet over for videnskabsminister Helge Sanders udmelding om, at telebranchen skal holdes i stram snor og reguleres flere år frem i tiden. "Det giver ingen mening, for Danmark er det land i Europa, hvor der er allerhårdest konkurrence på mobilmarkedet," siger direktør Morten Christiansen fra teleselskabet 3. (Berlingske Tidende)

Kommuner på vej med millionkrav mod TDC

TDC skal betale penge tilbage til kommuner, hvor telegiganten har krævet for høje priser. Ellers vil Kommunernes Landsforening fraråde kommunerne at bruge TDC som teleleverandør. Udmeldingen kommer efter TDC tabte en sag i Højesteret, hvor Novo Nordisk forlangte at få penge tilbage for TDC's overpris efter en regulering af priserne for leje af datalinjer. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere