Apple-brugere kan nu benytte Apple Intelligence til at hjælpe med tekster opsummere notifikationer, mail og beskeder og meget mere.
I dag har Apple nemlig offentliggjort de første Apple Intelligence-funktioner til iPhone-, iPad- og Mac-brugere via en gratis softwareopdatering med lanceringen af iOS 18.1, iPadOS 18.1 og macOS Sequoia 15.1.
Apple Intelligence kan hjælpe brugere med at skabe og forstå tekster og billeder ved hjælp af kunstig intelligens.
I dag er de første funktioner blevet tilgængelige, mens flere vil komme til i de kommende måneder.
Apple Intelligence introducerer en ny æra for iPhone, iPad og Mac med helt nye oplevelser og værktøjer, der kommer til at forvandle, hvad vores brugere kan udrette,” udtaler Tim Cook, Apples CEO i en pressemeddelelse fra Apple, og han fortsætter:
“Apple Intelligence bygger på mange års innovation inden for kunstig intelligens og maskinlæring. Apples generative modeller er en central del af vores enheder, så brugerne får et brugervenligt system til personlig intelligens, samtidig med at deres anonymitet beskyttes. Apple Intelligence er generativ AI, som kun Apple kan levere, og vi er utroligt begejstrede for, hvordan den kan berige vores brugeres liv.”
Tilgængelighed i EU
En af de store temaer for AI-lanceringer på det seneste har været tilgængeligheden i EU. Dette gælder også for Apple Intelligence.
Dette melder Apple ligeledes ud om.
De første Apple Intelligence-funktioner er nu tilgængelige som en gratis softwareopdatering med iOS 18.1, iPadOS 18.1 og macOS Sequoia 15.1, og de kan anvendes i de fleste områder i hele verden, når sproget på enheden og Siri er indstillet til amerikansk engelsk, meddeler selskabet.
Det fremgår også, at Mac-brugere i EU kan bruge Apple Intelligence på amerikansk engelsk med macOS Sequoia 15.1. Fra april vil Apple Intelligence-funktioner begynde at blive rullet ud til iPhone- og iPad-brugere i EU. Dette vil omfatte kernefunktioner i Apple Intelligence, som Skriveværktøjer, Genmoji, og den nydesignede Siri med rigere sprogforståelse, ChatGPT-integration og mere.
Flere sprog vil komme til Apple Intelligence til april med en softwareopdatering, og derefter vil endnu flere blive tilføjet i løbet af året.
Apple Intelligence er tilgængelig på iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPad med A17 Pro eller M1 og nyere og Mac med M1 og nyere.