Tim Berners-Lee er kendt som internettes fader og ophavsmanden til world wide web. Nu lukker og slukker han sammen med medstifteren af organisationen Rosemary Leith organisationen bag det hele kaldet World Wide Web Foundation.
Ifølge The Register er operation med at udbrede adgangen til internettet nået så langt, at der ikke længere er behov for det fokus.
Da World Wide Web Foundation begyndte sine aktiviteter i 2009 var det kun lidt over 20 procent af verden, som havde adgang til nettet. I dag er tallet 70 procent, og mange andre organisationer har samme fokus som World Wide Web Foundation.
I stedet vil Tim Berners-Lee fokusere på at sikre individets ret til kontrol med egne data.
"Vi har sammen med Web Foundation-bestyrelsen spurgt os selv, hvor vi kan have størst indflydelse i fremtiden," siger de to stiftere.
"Konklusionen, vi er nået frem til, er, at Tims passion for at genoprette magten over og kontrol med data til enkeltpersoner og aktivt opbygge kraftfulde samarbejdssystemer skal være den højeste prioritet fremadrettet. For bedst muligt at opnå dette, vil Tim fokusere sine bestræbelser på at støtte hans vision for Solid Protocol og andre decentraliserede systemer."
Solid Protocol er "en specifikation, der lader folk opbevare deres data sikkert i decentraliserede datalagre kaldet Pods," skriver The Register..
Tim Berners-Lee har arbejdet på Solid Protocol i hvert fald siden 2015, hvor han fik doneret en million dollars til at udvikle projektet.