Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Apple advarer iPhone-brugere i 98 lande: Stort spyware-angreb i gang - du er under angreb

IPhone-brugere i 98 lande er under angreb lige nu, advarer Apple.

For anden gang på få måneder advarer Apple millioner af iPhone-brugere verden over om, at deres telefoner lige nu er under angreb.

Apple har sendt advarsler til samtlige iPhone-brugere i 98 lande. Dog vil selskabet ikke oplyse hvilke lande, det drejer sig om. Sikkert er det dog, at et af landene er Indien.

Ifølge TechCrunch meddeler Apple heller ikke nøjagtigt hvilken spyware, der angribes med, eller hvilke hackere, der står bag.

“Apple har opdaget, at du er i sigtekornet for et ‘mercenary spyware attack,’ som prøver at kompromittere den iPhone, der er forbundet med din Apple ID,” lyder det i beskeden, som Apple har udsendt.

Det er samme vending, som Apple anvendte, da selskabet i april på samme måde sendte advarsler ud til alle iPhone-brugere i 92 lande.

Apple skriver i meddelelsen, at det ganske vist ikke er muligt at opnår ‘absolut sikkerhed’ om, hvorvidt den enkelte iPhone-bruger angribes.

Selskabet har opdaget angrebet ved at anvende ‘interne efterretninger’ og ‘undersøgelser med henblik på at opdage denne type angreb,” som det hedder.

“Apple har stor tiltro til denne advarsel. Så venligst tag det alvorligt,” lyder det fra selskabet.