Microsoft-RSS er et tveægget sværd

Det er et stort skridt for udbredelsen af RSS-teknologien, men mindre godt for de små udviklere. Det mener brugerne af RSS-teknologien i kølvandet på Microsofts annoncering af, at softwaregiganten vil inkludere RSS-teknologi i næste version af Windows.

Microsofts meddelelse om, at den næste version af Windows, Longhorn, får indbygget understøttelse af RSS, bliver modtaget med blandede følelser blandt teknologiens nuværende brugere.

- Det er et tveægget sværd. Hidtil har RSS været meget for nørder og har været mest udbredt inden for blog-verdenen (weblogs, red.). Det har manglet at komme bredt ud. Det vil det komme, når Microsoft kommer med det, siger Stefan Bøgh-Andersen, som bestyrer hjemmesiden Overskrift.dk.

Men selvom teknologien altså kan få en fordel af at blive mere kendt og udbredt, når Microsoft tager den til sig, skræmmer sporene.

Blandt andet er RSS-brugerne bekymrede for, at udviklingen af programmer, der kan læse RSS-feeds, går i stå, når Microsoft kommer med sin egen software, forklarer Stefan Bøgh-Andersen.

Det kan komme til at koste livet for de små udviklere af programmerne.

Udvikler teknologien

RSS er en teknologi, som bruges til at sende information ud til brugere, der er tilmeldt et såkaldt RSS-feed. Det bruges eksempelvis af nyhedstjenester, som sender overskrifter ud, når nye artikler offentliggøres.

Hjemmesider som Overskrift.dk samler eksempelvis alle danske RSS-feeds, som brugerne så kan abonnere på.

- Det er fedt, at Microsoft endelig kommer og gør noget med RSS. Når så stort et firma tager fat i det, så kommer det også ud til Maren i Kæret, siger Stefan Bøgh-Andersen.

Microsoft har imidlertid også annonceret, at det vil bidrage til at udvikle teknologien. Microsofts udvidelser vil blive frigivet under Creative Commons-licensen, CCL, som RSS også er frigivet under.

Hvorvidt det vil forhindre Microsoft i at tage ejerskab over RSS-teknologien er imidlertid mere uklart. CCL er en slags erstatning for almindelig ophavsret, som tillader en mere fri distribution af materiale som eksempelvis musik, men altså også software og teknologier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere