Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi er omgivet af teknologi.
Nogle teknologier registrerer vi ikke længere som særlig teknologiske, fordi de er en integreret del af vores hverdagsliv, men engang var de faktisk store opfindelser.
Jeg kan nævne et par stykker; vaskemaskinen, støvsugeren, bilen og du kan selv fortsætte.
I dag ligger teknologien typisk inden for en armslængde. Vi bruger den hele tiden.
Telefonen kan vise os næsten alt, hvad vi har brug for, og endda super hurtigt. Men hvordan sikrer vi, at dét, vi læser på telefonen, er sandt? Hvordan ved vi, om det ukendte nummer, der ringer til os, har gode hensigter?
Som en del af teknologiforståelsesdebatten, så er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi gør vores børn og unge sikre på nettet.
At vi lærer dem, hvordan de forholder sig kritisk til den information, som de læser, omend det er et på et kendt medie, eller når de søger efter ny viden.
Sarah Fourian skrev for nylig i et indlæg på LinkedIn, at ligesom “vi lærer dem [børnene] ikke at gå ind i fremmede menneskers biler, skal vi lære dem, at det ikke er alle steder eller alle mennesker, de skal interagere med online”. Jeg giver hende ret.
Det skal være en naturlig del af opdragelsen af, at vi hjælper vores børn og unge sikkert rundt i den digitale verden, ligesom vi lærer dem at tage sko på og børste deres tænder, fordi teknologien er så stor en del af deres liv.
Men som samfund er det også vigtigt, at vi sikrer, at alle børn og unge har lige muligheder for at opnå den nødvendige viden og digitale dannelse.
Derfor undrer det mig også, at der fra politisk hold er mere fokus på at komme tilbage til det fysiske end at få det fysiske og digitale til at gå hånd i hånd.
Lige muligheder på tværs af samfundslag
Det er ikke alle forældre, der har ressourcerne til at lære deres børn og unge, hvordan de bevæger sig sikkert på nettet, og med den nye implementering af teknologiforståelse i folkeskolen, så ser det desværre heller ikke ud til, at det er et stort fokus i læringsplanerne.
Under punktet IT-Sikkerhed ligger det primære fokus på valg af login, password, alias og filtre.
Her savner jeg for eksempel mere fokus på sikkerhed, når det kommer til deling af oplysninger, billeder, kritisk forbehold fra henvendelser af fremmede m.v.
I en tid, hvor voksne bliver snydt jævnligt og svindlere bliver mere og mere kreative, så er det vigtigt, at vi også lærer vores børn og unge, hvordan de forholder sig kritisk til deres omverden.
Det nyeste eksempel på svindlernes kreativitet er falske QR-koder på Clevers ladestandere.
På QR-koden stod teksten “SCAN & PAY”, hvorefter brugeren blev ledt til en falsk hjemmeside.
Hvis vi lærer børn og unge om hjemmesider, og hvilke tegn de skal være opmærksomme på, så vil vi måske undgå den slags i fremtiden.
Keld Norman fra Dubex sagde i et foredrag om it-sikkerhed på FABLearn, at det ikke er teknologien som laver fejl, når det kommer til sikkerhed. Det er menneskene.
Og netop derfor er det så vigtigt, at vi lærer om teknologien og sikkerheden tidligt i livet.
En undersøgelse fra Børns Vilkår (2023) viser, at syv ud af ti børnehavebørn scroller rundt på skærmen alene.
Ud af 567 børnehavebørn havde næsten 90 procent adgang til en mobiltelefon eller tablet, og netop derfor skal teknologiforståelse være et fag for alle eleverne og meget gerne før syvende klasse.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.