Da Rasmus Brogaard Hede i 2020 bliver ansat som CIO for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, står organisationen over for en betydelig forretningsmæssig udfordring.
Det skyldes, at en stor del af Dansk Industris medlemsvækst kommer fra mindre virksomheder, og at organisationen samtidig har en forretningsmodel, der bygger på, at medlemmernes kontingent fastsættes på baggrund af hver enkelt medlems lønssum.
“Det betyder, at små virksomheder, der har en lille lønsum, ikke skal gøre meget brug af Dansk Industris tjenester, før forretningsmodellen ikke længere vil være særlig profitabel,” forklarer DI’s CIO.
Samtidig oplever DI også et stigende krav fra medlemmerne om at få adgang til organisationens tjenester døgnet rundt.
Derfor er analysen fra ledelsen i Dansk Industri klar: Løsningen på problemstillingen skal findes via øget digitalisering, og der skal rekrutteres en ny CIO til at stå i spidsen for indsatsen.
Og det er her, Rasmus Brogaard Hede kommer ind i billedet.
Uddannet som diplomingeniør
Han er uddannet diplomingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, og han begynder sin karriere som virksomhedskonsulent i it-branchen og senere logistikchef hos en liftproducent.
Senere får han job som managementkonsulent og derefter driftsdirektør i konsulenthuset Valcon.
I 2017 lander han sit første CIO-job hos George Jensen, før han i 2020 altså får sit nuværende job som CIO hos Dansk Industri.
Rasmus Brogaard Hede forklarer, at han i første omgang var i tvivl om, hvorvidt jobbet var det rette for ham, men efter en samtale med Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl var han ikke længere i tvivl.
“Lars Sandahl fremlagde sin vision for mig, og han forklarede, at Dansk Industri stod på en brændende platform og skulle digitalisere organisationen og gennemføre en større kulturel transformation. Det overbeviste mig om, at det var den helt rigtige udfordring for mig,” siger Rasmus Brogaard Hede.
Kæmpe reorganisering
I løbet af de første 100 dage som CIO for Dansk Industri iværksætter Rasmus Brogaard Hede en større reorganisering af it-området.
Et helt centralt element i den reorganisering er at få adskilt udviklingen fra driften.
“Jeg ved af erfaring, at hvis it-udviking og it-drift bliver sovset sammen, så vinder driften altid,” forklarer han.
Rasmus Brogaard Hede ender med at vælge en model, hvor it-området bliver opsplittet i fire afdelinger: Drift- og support, it-udvikling, en data-afdeling og et program- og projektledelseskontor.
Indfører digital board
Sidst men ikke mindst opretter han en såkaldt “digital board,” der består af udvalgte medlemmer af direktionen i Dansk Industri samt udvalgte chefer i andre dele af organisationen.
“Vores digital boards funktion er at prioritere de digitale ønsker, som kommer ind fra organisationen."
"Det betyder, at vi har nu har centraliseret beslutningsprocessen i forhold til, hvilke projekter der bliver sat i gang. Det har været et fuldstændig afgørende for vores digitale transformation,” siger han.
Skal udvælge business cases
Medlemmerne af det “digitale board” bliver præsenteret for en række business cases, som de skal prioritere med afsæt i de ressourcer, som er tilgængelige.
“Det er en mega fed proces, men også en hård proces. Der er jo en masse gode ønsker, som vi må nedprioritere. Enten fordi gevinsten ikke stor nok, eller fordi andre ønsker er mere presserende,” forklarer han.
Kunsten er dog ikke blot at fastlægge strategien og udvælge de rigtige projekter. Det handler også om at få dem eksekveret på denne rette vis.
“Gennem tiden har jeg set så mange virkeligt flotte strategier, der aldrig er blevet til noget, fordi folk ikke kan finde ud af at eksekvere på dem."
“Hvis jeg skal ridse det op helt overordnet, handler en succesfuld eksekvering om opbakning oppe fra i systemet samt en robust styringsmodel og etableringen af et eksekveringsteam,” siger han.
Eksekvering kræver andre kompetencer
En del af forklaringen er ifølge Rasmus Brogaard Hede, at de kompetencer, der kræves for at udarbejde en strategi og eksekvere på den, ofte er vidt forskellige.
Det er forklaringen på, at han hos Dansk Industri har opbygget et regulært eksekveringsteam.
“Et eksekveringsteam kræver folk, der er målrettede, har prioriteterne på plads og ikke mindst har masser af erfaring,” siger han.
Skal fungere som en netbank
Det næste skridt i den transformation, som Rasmus Brogaard Hede har taget Dansk Industri igennem, har været at digitalisere en stor del af organisationens interaktion med medlemmerne.
Målet er at reducere udgiftsniveauet og dermed sikre, at det også for Dansk Industri er økonomisk rentabelt at servicere mindre medlemsvirksomheder.
Rasmus Brogaard forklarer, at ambitionen er at sikre, at interaktionen mellem medlemmerne af DI og organisationen skal fungere på samme måde, som interaktionen i dag fungerer mellem bank og bankkunde.
Størstedelen af interaktionen skal ske online og være tilgængelig i døgndrift.
Vil hjælpe med opsigelser
En af de konkrete tjenester, som Dansk Industri har sat i søen, er en opsigelsesberegner.
Den gør det muligt for virksomheder at regne ud, hvor meget det vil koste at opsige en given medarbejder.
“Skal du opsige en medarbejder er du underlagt overenskomster og funktionærloven, og her giver vi mulighed for, at man kan logge ind og få svaret på, hvilke omkostninger der vil være ved at opsige en given medarbejder. Eksempelvis hvad opsigelsesvarslet er,” siger han.
Derudover arbejder Dansk Industri på at lancere et stort community, hvor ansatte i medlemsvirksomhederne kan udveksle erfaringer og vidensdele med hinanden. Det nye community ventes at blive lanceret til efteråret.
Lykkes det initiativ, vil det medvirke kraftigt til, at danske virksomheder vinder i en konkurrencepræget verden. Den første version af det nye community ventes at blive lanceret til efteråret
Store besparelser via automatiseringer
De seneste år har Dansk Industri også investeret i udviklingen af automatiseringløsninger til gavn for de ansatte i organisationen.
“Vi lancerer et hav af teknologiske hjælpemidler til rådgiverne på indersiden af organisationen,” siger han.
Denne type værktøjer har betydet, at Dansk Industri på det personalejuridiske område i 2023 kunne løse 30 procent flere opgaver end året før med det samme antal medarbejdere.
“Vi har 150 jurister, og hvis du tager et kig på lønniveauet for en jurist, så står det hurtigt klart, at du har en rigtig god business case med en 30 procents forbedring,” siger han.
Som så mange andre organisationer i dag er Dansk Industri også i færd med at udvikle rådgivnings-løsninger baseret på kunstig intelligens, og her kan effektiviseringspotentialet blive endnu større.
“Vi har mere end 80.000 sager om året, og vi forventer at kunne spare et anseeligt antal minutter per sag. Det er altså ret vildt, “ siger han.
Stadig på forsøgsstadiet
Løsningen er dog endnu ikke nået et modenshedsniveau, hvor Dansk Industri er klar til at gøre løsningen direkte tilgængelig for medlemmerne.
“Der er vi ikke endnu. Det er stadigvæk på forsøgsstadiet, og det skyldes dels, at løsningen er relativ kompleks, dels at vi har et rådgiver-ansvar, som vi naturligvis tager meget alvorligt,” siger han.
Rasmus Brogaard Hede er en af fem nominerede til Årets CIO. Vinderen kåres 6. juni.
Husk: Er du CIO eller i en tilsvarende stilling skal du sætte kryds i kalenderen 6. juni hvor vi fra klokken 14:00 kårer vinderen på BLOX midt i København.
Læs mere om programmet på den spændende dag og om hvordan du tilmelder dig her