Hacker sletter debat hos populær udbyder

Ezboard, som er vært for flere hundredetusinde debatforummer på internettet, må erkende, at mange debatindlæg er tabt for evigt efter et hackerindbrud for nylig. Selskabet har mistanke om, at hackeren kan være en person indefra, og har udlovet en dusør.

Den populære udbyder af debatforummer, amerikanske Ezboard, er blevet ramt af et hackerangreb, hvor hackeren har slettet adskillige debatindlæg.

Ifølge Ezboard er debatindlæggene ikke til at redde, men selskabet vil ikke afsløre, hvor mange debatindlæg det drejer sig om.

Ezboard lægger serverplads til flere hundredetusinde debatsider om alt fra rollespil til kræft.

Meget oprørte

- Jeg har modtaget flere e-mails fra mødre og kræftpatienter, som er oprørte over, hvordan det her påvirker deres liv. Med tabet af debatindlæggene er også mange følelser gået tabt, siger direktør Robert Labatt fra Ezboard.

Selskabet har mere end 200 servere, som håndterer de webbaserede debatforummer samt backup af de mange indlæg. På grund af den destruktive handling, vil Ezboard ikke udelukke, at der kan være tale om en person indefra.

- Der er stor forskel på script kiddies og onde hensigter. Det er mest sandsynligt, at indtrængeren ikke var en script kiddie, siger Robert Labatt.

Selskabet er nu sammen med det amerikanske forbundspoliti FBI i gang med at efterforske sagen og har udlovet en dusør på 30.000 kroner.

Ezboard forsikrer, at det har taget sig alle de sikkerhedsforanstaltninger, som et firma af den type skal foretage sig for at undgå en situation som denne.

Alligevel erkender selskabet, at det næppe vil være muligt at genskabe al den tabte information.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere