Mermaid kan igen bunde efter ejerskifte

Den danske fladskærmsproducent Mermaid Technology har efter salget til investeringsselskabet SDS fået ny luft i økonomien. Det bliver brugt på produktudvikling og en satsning på nye markeder, som skal give det genfødte selskab et pænt overskud i 2005.

Den danske fladskærmsproducent Mermaid Technology vejrer morgenluft efter sidste års salg af virksomheden. Det har lettet den finansielle byrde, som var en hæmsko for selskabet.

En ny satsning på outsourcing og nye markeder giver virksomheden et lille overskud i sit første regnskabsår efter genfødslen.

Direktør Henrik Johnsen ser nu lyst på fremtiden:

- Det går fremragende. Det er et stærkt ord, men det gør det faktisk. Vi forventer et godt overskud i 2005, siger han.

Tilpasses kundeønsker

Mermaid Technology blev for et år siden solgt til investeringsselskabet SDS Holding, da de tidligere ejere, det gældsplagede investeringsselskab Dico, måtte slippe selskabets på grund af gældsbyrden.

Nu melder Mermaid Technology om fremgang på afsætningen, og den løftede gældsbyrde betyder, at selskabet kan satse på nye markeder og produkter.

Blandt andet vil selskabet fremover fokusere på at producere flere specialtilpassede produkter til kunder, der har særlige ønsker til farver og design.

Mermaid Technology A/SÅrsregnskab
Kroner20042003
Omsætning----
Resultat af primær drift (EBIT)162.000--
Resultat før skat 95.242--
Resultat66.539--
Egenkapital3.338.671--
Antal ansatte11(11)
Produkter, der på den måde er tilpasset kundernes efterspørgsel, kan også give en forholdsvis lille producent som Mermaid Technology en konkurrencefordel.

- Det fokus betyder, at vi så ikke oplever samme konkurrence fra store producenter som Sony og Phillips, forklarer Henrik Johnsen.

I det hele taget vil Mermaid Technology nu fokusere på specifikke segmenter, blandt andet i detailhandlen, hvor selskabet har gode erfaringer med at sælge skærme til blandt andet tøjbutikker.

Aftale fra 1998 sikrer leverancen

Efter sidste års ejerskifte har Mermaid Technology bygget en organisation op omkring outsourcing. Det skal give virksomheden fleksibilitet til at følge op og nedgange i efterspørgslen.

Producenterne af de LCD-paneler, der er hovedkomponenten i fladskærme, har længe haft svært ved at følge med efterspørgslen på de mest populære størrelser. Det har betydet leveringsproblemer for især mindre producenter af fladskærme.

Det problem har Mermaid Technology dog undgået, fordi selskabet allerede i 1998 indgik en langtidsaftale med den største producent, sydkoreanske Samsung.

Mermaid Technology har med luft i økonomien atter ressourcer til at udvikle nye produkter. Det betyder ifølge Henrik Johnsen, at der til efteråret vil komme nye produkter på markedet.

- Vi har et godt navn hos kunderne til trods for vores finansielle problemer. Så de nye produkter vil tage afsæt i vores gode navn, siger han.

Med ny finansiel støtte i ryggen er selskabet også klar til at lede efter samarbejdspartnere og kigger også på muligheder for at købe andre virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere