Efter mere end 14 års sagsbehandling gennem retssystemet lander der nu en bøde på 376 millioner euro - knap 2,9 milliarder kroner - på bordet hos Intel.
Afsenderen er EU, og årsagen er en konkurrence-sag, som stammer helt tilbage fra 2009.
Her betalte betalte pc-producenterne ifølge anklagerne HP, Acer og Lenovo store beløb for enten at forsinke eller helt annullere produkter, der indeholdt teknologi fra Intel-konkurrenten AMD.
Sagen har været så længe undervejs, fordi Intel undervejs lykkes med at få den bragt for EU-retten - EGC - efter, at EU i 2009 tildelte Intel en bøde på godt en milliard euro for overtrædelsen.
EU-domstolen annullerede i fjor efter mange års sagsbehandling og tvister den oprindelige bøde på en milliard euro.
Domstolen fastslog dog, at Intel i strid med loven ekskluderede konkurrenter fra markedet.
Vi skal langt tilbage i Computerworlds arkiver for at finde omtalen af sagen. Har du lyst til at læse mere om bøden fra 2009, så kan du finde artiklen fra 13. maj 2009 lige her.
Og den afgørelse fik EU-Kommissionen til at genåbne sagen, hvilket altså nu fører til en nyberegnet og nyudstedt bøde for den 14 år gamle forseelse.
EU meddeler, at bøden dækker over ulovligheder, som Intel har foretaget fra november 2002 og til december 2006.
Intel er nu ved at gennemgå sagen og overvejer sit næste træk i forhold til EU-sagen.
Selskabet forlangte i sommer en kæmpe-erstatning fra EU efter EGC's afgørelse.
Selskabet kan være i lidt i en kattepine, for det afventer lige nu samtidig EU’s godkendelse af massiv statsstøtte fra Tyskland til opførelse af en chip-fabrik - en såkaldt fab - Tyskland.