Her er beviserne for Intels monopol-misbrug

I maj blev Intel idømt en rekordbøde på otte milliarder kroner for monopol-misbrug. Nu har EU lagt beviserne frem.

EU-Kommissionen udstedte i maj måned en bøde på intet mindre end otte milliarder kroner til Intel for brud på konkurrencereglerne. EU mener at Intel har givet pc-producenter og forhandlere skjulte rabatter på betingelse af, at de kun køber processorer fra Intel. Chipgiganten har også betalt for at forsinke lanceringen af produkter fra konkurrerende firmaer. Intel har efterfølgende appelleret afgørelsen.

Nu har EU fremlagt en del af den dokumentation og de beviser, som afgørelsen bygger på. I bevisbunken er blandt andet en intern Dell-præsentation fra 2003, som understreger at det vil få alvorlige konsekvenser hvis Dell begynder at købe processorer fra AMD. EU mener at Intel har givet rabatter til Dell fra 2002 til 2005 på betingelse af, at Dell kun handler hos Intel og ikke hos AMD.

Der er også interne HP e-mails, som viser at pc-firmaet var forpligtet til at købe 95 pct. af sine processorer til firma-computere fra Intel i perioden fra 2002 til 2005. Igen har Intel lokket med rabatter for at holde konkurrenten ude.

I samme periode har NEC fået rabatter mod at dække 80 pct. af sit cpu-behov hos Intel, og der foreligger e-mails fra Lenovo, som viser at firmaet så sent som i 2007 fik rabatter mod at købe alle processorer hos Intel.

Den største pc-forhandler i Europa, Media Saturn Holdings, var også forpligtet til, kun at sælge Intel-processorer fra 2002 til 2007.

Blandt dokumentationen er også e-mails fra Acer, som viser at firmaet blev presset til at udskyde lanceringen af en notebook med AMD-processor. Det samme skete hos Lenovo.

Intel har forsøgt at holde aftalerne skjult ved at sørge for, at de vigtige dele kun er indgået som mundtlige aftaler, mener EU, som derfor baserer sin bevisførelse på interne e-mails og præsentationer fra pc-firmaer og forhandlere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere