To alvorlige Javascript-huller i Firefox

Oplysninger om to kritiske sikkerhedshuller i webbrowseren Mozilla Firefox er sluppet ud, før udviklerne har frigivet en opdatering. De to sårbarheder i browserens håndtering af Javascript kan udnyttes til at afvikle ondsindede programmer på brugerens pc.

To alvorlige sikkerhedshuller i webbrowseren Mozilla Firefox kan i værste fald udnyttes til at installere ondsindede programmer på en brugers pc.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia betegner de to sikkerhedshuller som "ekstremt kritiske".

Begge sikkerhedshuller findes i browserens håndtering af Javascript-kommandoer.

Ifølge Secunia kan de to sikkerhedshuller i forening udnyttes til at få eksekveret vilkårlig programkode på en brugers system.

Der findes allerede på internettet kodeeksempler på, hvordan sikkerhedshullerne kan udnyttes.

Samtidig er sikkerhedshullerne blevet kendt, før Mozilla-organisationen har udsendt en opdatering.

Det gør sårbarhederne ekstra kritiske, fordi der sjældent går lang tid mellem kodeeksemplerne frigives, og de første ondsindede forsøg på at udnytte dem dukker op.

Ifølge sikkerhedskonsulent Peter Kruse fra CSIS, er oplysningerne om sikkerhedshullerne ved en fejl sluppet ud fra enten en person i Mozillas udviklerhold eller hos en af de involverede sikkerhedseksperter.

Indtil der frigives en opdatering kan man ifølge Mozillazine beskytte sig mod sikkerhedshullet ved at slå funktionen softwareinstallation fra i Firefox.

Relevante link

Secunias advarsel

Mozillazine om sårbarhederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere