Danske myndigheder angribes fra nettet

De offentlige myndigheder i Danmark oplevede i 2004 en kraftig stigning i antallet af angreb, som forsøgte at overbelaste servere og netværk. Mere end hver fjerde statsinstitution oplevede således denial-of-service-angreb i 2004, fremgår det af regeringens it-politiske redegørelse.

De offentlige myndigheder i Danmark registrerer flere såkaldte denial-of-service-angreb, altså angreb som forsøger at overbelaste en server eller et netværk.

Ifølge regeringens it-politiske redegørelse for 2005 er der i løbet af 2004 sket en kraftig stigning i antallet af denne type angreb mod det offentlige.

40 procent af amterne meddeler således til Danmarks Statistik, at de har oplevet et overbelastningsangreb. Det samme gælder for 27 procent af de statslige institutioner og 20 procent af kommunerne.

Det er en betragtelig vækst i forhold til året før, hvor blot otte procent af amterne, 19 procent af de statslige institutioner og 12 procent af kommunerne rapporterede om netværksangreb.

Denial-of-service-angreb er det eneste it-sikkerhedsmæssige område, som har en så kraftig stigning.

Antallet af virusangreb er stort set uændret, mens der er en svag stigning i hackerangreb. Det sidste kan dog delvist forklares ved, at flere myndigheder har installeret systemer til sporing af uautoriseret adgang, intrusion detection.

I sin it-politiske redegørelse for 2005 skriver regeringen, at det ikke er nok at investere i teknisk udstyr for at komme it-sikkerhedsproblemer til livs i Danmark.

Lige så vigtigt er det, at hardware- og softwareleverandørerne sørger for at gøre deres produkter sikrere.

Endelig er det vigtigt, at befolkningen har de nødvendige kompetencer til at kunne bevæge sig sikkert i den digitale verden, hedder det i redegørelsen.

Relevante link

It- og telepolitisk redegørelse 2005 (PDF)

Den offentlige sektors brug af it 2004 (PDF)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere