Bytedance, der er Tiktoks kinesiske moderselskab, har fyret fire medarbejdere efter, at en intern undersøgelse gennemført af et eksternt advokatselskabet har afsløret, at de på “upassende vis” har tilgået data om flere amerikanske brugere. Her i blandt to journalister.
Det skriver New York Times.
Ifølge avisen har Bytedance tidligere på året gennemført en intern undersøgelse efter at fortrolige oplysninger var havnet i pressen.
Undersøgelsen havde egentligt til formål at finde medarbejdere, som havde lækket oplysningerne til en række journalister.
Men undervejs i undersøgelsen opdagede selskabet, at flere medarbejde havde tilgået data om de journalister, som der var lækket data til.
Tiktok-medarbejderne forsøgte angiveligt at finde tegn på om de pågældende journalister havde været tæt på ansatte hos TikTok, og ifølge New York Times indhentede de derfor journalisterne ip-adresse samt hvad der bliver betegnet som “andre data”.
Topchef er dybt skuffet
Bytedance topchef Rubo Liang har ifølge New York Times sendt en mail til koncernens medarbejdere, hvor han er skuffet over de ansatte som er blevet fyret. De har været med underminere offentlighedens tillid til selskabet, skriver han.
“Jeg var dybt skuffet, da jeg blev informeret om situation, og jeg er sikker på, at I har det på samme måde,” skriver han mailen.
Rubo Liang skriver desuden:
“Offentlighedens tillid, som vi har gjort en enorm indsats for at opbygge, vil nu blive undermineret betydeligt på grund af nogle få personers forseelser.”
Sagen kommer efter, at Tiktok især i USA har været i strid modvind. Her har den amerikanske stat ifølge nyhedsbureauet Reuters for nylig indført et forbud mod, at statsansatte har Tiktok installeret på deres arbejdstelefon.
Derudover har det også været fremme, at kinesiske Tiktok-ansatte også har adgang til data om europæiske brugere.