Der er fra Kina adgang til de data, som TikToks mange europæiske brugere oploader på den store sociale platform, der er meget populær blandt især unge brugere.
Det fastslår TikTok i en ny opdatering af tjenestens privacy-betingelser, som netop er blevet offentliggjort.
Her indføjer TikTok nu, at person-data i TikTok-appen kan blive tilgået og gennemset af TikTok-ansatte i Kina.
I den nye melding om TikToks privacy policy skriver selskabet, at det ‘for tiden’ lagrer data om sine europæiske brugere i USA og i Singapore.
Og TikTok-medarbejdere i en lang række lande har her adgang til data. Adgangen er ‘baseret på dokumenterede behov’ - blandt andet sikkerhedskontroller, godkendelse af protokoller og lignende, som ifølge TikTok er i overenstemmelse med GDPR.
TikTok peger på, at den sociale tjeneste kører over hele verden, og at selskabet derfor har en global arbejdsstyrke, som sikrer, at ‘TikTok-oplevelsen er stabil, sjov og sikker,” som det hedder.
Foruden Kina sidder disse medarbejdere i blandt andet Brasilien, Canada, Israel, Malaysia, Sydkorea og USA, fremgår det.
Netop adgangen til TikTok-data fra Kina har tidligere været en varm kartoffel, som i sommer blandt andet fik selsakbet til at flytte data om sine amerikanske brugere over på Oracles amerikanske servere.
TikTok skriver i sin nye privacy policy, at selskabet ikke indsamlet præcise lokalions-data fra de europæiske brugere, og at selskabet bestræber sig på at være ‘åbent og transparent’ om indsamlingen af data.
Du finder hele TikToks opdatering om selskabets privacy policy her.