Viborg Kommune og Helsingør har i løbet af 2022 oprettet profiler på det omdiskuterede, men meget populære kinesiske sociale medie TikTok.
Det har dog ifølge mediet Kommunikationsforum også vakt bekymring hos Datatilsynet, hvor it-sikkerhedsspecialist Allan Frank er skeptisk over for tiltaget.
”Vi går både ind i sager af egen drift, eller fordi vi modtager klager. Så det er da oplagt, at det her (kommunernes brug af TikTok, red.) vil være i Datatilsynets søgelys,” siger han til Kommunikationsforum.
Grund til at tænke sig om
Allan Frank påpeger opfordrer desuden, at de dataansvarlige i kommunen nøje overveje, hvilke data der deles med sociale medier og det gælder især, når man henvender sig til børn og unge.
Han påpeger desuden, at der især er grund til at overveje brugen af Tiktok, fordi det har en kinesisk ejerkreds.
Det kinesiske ejerskab betyder blandt andet, at den amerikanske stat ifølge nyhedsbureauet Reuters for nylig indførte et forbud mod, at statsansatte har Tiktok installeret på deres arbejdstelefoner.
Samtidig kom det tidligere året frem, at kinesiske Tiktok-ansatte kan have adgang til data om europæiske brugere.