Sober-orm bag årets kraftigste angreb i nat

En ny variant af e-mail-ormen Sober, der inficerer Windows-pc'er, har siden mandag aften spredt sig i rasende fart, oplyser danske sikkerhedsfirmaer. Angrebet er årets hidtil kraftigste ifølge danske Softscan, som fanger en ny Sober for hver ren e-mail, der kommer ind i systemet.

En ny variant af e-mail-ormen Sober har spredt sig i blandt andet Danmark siden mandag aften. Sikkerhedsfirmaet Softscan oplyser, at det har fanget over 200.000 inficerede e-mails med den nye Sober.

Også danske Comendo oplyser, at det har stoppet mere end 265.000 eksemplarer af ormen.

Dermed er der tale om årets hidtil kraftigste virusudbrud.

Ifølge Softscan er mængden af inficerede e-mails så stor, at der fanges en Sober-mail for hver mail, der ikke er spam eller andre virusser.

Tidligere varianter af Sober-ormen har før haft held til at sprede sig voldsomt, især i kraft af udformningen af "lokkemaden", som får modtagerne til at åbne den vedhæftede fil.

I det nuværende udbrud lokker ormen blandt andet med en lodtrækning om billetter til slutrunden i næste års fodbold-VM.

Især de tysktalende lande plejer at blive hårdt ramt af Sober, fordi ormen både findes i engelsk- og tysksprogede varianter.

Sober spredes via e-mail, og selve det skadelige program er vedhæftet i en ZIP-fil. Når filen åbnes på en Windows-pc, vil ormen kopiere sig selv til systemmappen og installere sig på systemet.

Herefter vil den søge efter filer med e-mail-adresser, som den vil sende kopier af sig selv til.

Antivirusfirmaerne anbefaler, at man opdaterer softwaren for at få den bedste beskyttelse mod ormen.

En række firmaer har desuden frigivet særlige værktøjer til at fjerne ormen fra et inficeret system, hvis man ikke har et antivirus-program.

Værktøjer til at fjerne Sober

McAfee

Symantec




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere