Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så meget reducerer du klimaaftrykket, hvis du beholder din mobil et par år længere

Din telefons årlige fodaftryk på klimaet kan reduceres med 31% hvis du beholder din telefon i 5 år. Det viser Fairphones seneste rapport.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fairphone, den hollandske socialøkonomiske startup og producent af bæredygtige smartphones, har udgivet sin livscyklusvurderingsrapport (LCA) for Fairphone 4, der beskriver den indvirkning, deres seneste telefon har på miljøet.

Undersøgelsen, udført af det tyske Fraunhofer Institut for Reliabilitet og Mikrointegration IZM, bekræfter Fairphones nøglebudskab om, at smartphones skal holdes i brug så længe som muligt. I tre forskellige scenarier regner forskerne med at telefonens årlige CO2-fodaftryk kan reduceres med 31% ved brug af Fairphone 4 i fem i stedet for tre år.

Ved brug i syv år (inklusive to batteriudskiftninger) faldt udledningerne pr. år endda med 44%. Fairphone sigter efter at gøre disse scenarier til virkelighed ved at give Fairphone 4 en forlænget garanti på fem år og garanterer softwaresupport indtil udgangen af 2025 tidligst.

Reparation er mere bæredygtigt

Rapporten validerer også antagelsen om, at udskiftning eller reparation af dele af telefonen reducerer miljøpåvirkningen markant, eftersom størstedelen af udledninger sker under produktionen. De lette reparationer i en Fairphone 4 består af otte moduler, inklusive batteriet, kameraerne og opladningsporten, som nemt kan udskiftes selv.

Med undtagelse af rammen viser rapporten, at udskiftninger og reparationer af telefonen hurtigt betaler sig. Reparation af enkelte moduler og derefter genbruge dem, har dog ikke en særlig stor fordel i forhold til at lave en simpel udskiftning af de fleste moduler. De udledninger, der skabes ved produktion, pakning og forsendelse til brugeren eller ved brug af en reparationscenter, bliver så teoretisk kompenseret efter blot et par ugers ekstra brug af den reparerede enhed. Oven i det, skaber de ekstra dele, der gør det muligt for Fairphone 4 at være modulær, næppe en yderligere påvirkning af miljøet, hvilket er en væsentlig forbedring sammenlignet med tidligere Fairphone-modeller.

Forskerne anslår enhedens samlede bidrag til den globale opvarmning til 43 kg CO2-ækvivalenter. og derfor på 4kg mere end Fairphone 3. Undersøgelsen tilskriver denne forskel til de nye funktioner i den nyere Fairphone 4-model, samt en højere andel af forsendelse med fly under Covid-19 og chipset-krisen. For første gang analyserer Life Cycle Assessment også virkningen af det tilbehør, der er tilgængeligt til telefonen, herunder opladningskabler og stik, trådløse øretelefoner, beskyttelsescovers og en skruetrækker.

Jo smartere, jo mere miljøskadelig

"Jo smartere telefonen er, jo større effekt. I betragtning af, at chipsene i Fairphone 4 er markant bedre, når det kommer til ydeevne, er det ingen overraskelse, at CO2-fodaftrykket er lidt større end Fairphone 3. Vi er dog glade for at se, at rapporten bekræfter, at Fairphone er på rette vej: Den bedste måde at reducere den påvirkning, en telefon har på miljøet, er at sørge for, at den kan bruges så længe som muligt. De dele kan nemt udskiftes eller repareres hjælper med at minimere telefonens påvirkning af mennesker og planeten.", kommenterer Thea Kleinmagd, Circular Material Chains Innovator hos Fairphone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere