Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OnePlus henter erfaren profil som ny landechef i Danmark

Thor Gøtz kommer direkte fra en stilling som landechef hos Motorola i Danmark og har tidligere været med til at løfte Huawei op blandt de største smartphone-brands i Danmark. Nu indtræder han som Country Manager hos OnePlus i Danmark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er en erfaren profil med flotte resultater bag sig, der fra 1. maj har sluttet sig til OnePlus i Danmark i en nyoprettet stilling som Country Manager. Her skal den 41-årige Thor Gøtz stå i spidsen for at vækste OnePlus yderligere i Danmark.

Thor Gøtz har mere end 15 års erfaring fra telebranchen og kommer senest fra Lenovo i en stilling som landechef for Motorola i Danmark. Forud for sine fem år hos Lenovo sad han i seks år hos Huawei, først som salgschef og senere som B2C-direktør. Her vækstede han virksomheden til en betydelig spiller i Danmark. Tidligere har han bestridt forskellige roller hos teleselskabet 3.

Skal være blandt de tre stærkeste

“OnePlus er en vanvittig spændende virksomhed med anmelderroste produkter og en helt ny måde at gå til markedet på. Jeg glæder mig til at være med til yderligere at styrke brandet og kendskabsgrad i Danmark, og jeg vil arbejde målrettet for at gøre OnePlus til ét af de tre stærkeste smartphone brands i Danmark,” siger Thor Gøtz.

Også hos OnePlus er man glade for det nye samarbejde:

“Vi er rigtig glade for at byde Thor velkommen til OnePlus. Thor har lige præcis den erfaring og viden, som skal bygge videre på den positive udvikling af OnePlus, som vi oplever i Danmark. Han kender branchen indefra og har en god sans for, hvordan forbrugertendenser og ny teknologi spiller sammen, og hvad det betyder for en forretning som OnePlus,” siger Marie Dam Feldborg, marketingdirektør hos OnePlus i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere