Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Logitech Zone Wired Earbuds: Kablede in-ears med analog og digital forbindelse

Behovet for at have et godt headset ved hånden er vokset de seneste par år, hvor fjernsamtaler, telefonisk eller med video på, i stigende grad har taget over for fysiske møder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nogle gange er det mest praktisk med et kabel. Det kan gøre det nemmere at skifte hurtigt fra den ene enhed til en anden. Logitechs øretelefoner giver dig både analogt mini-jackstik samt USB-C og USB-A (via en adapter). Du kan derfor tilslutte dem næsten enhver enhed, dog lige med undtagelser af iPhone og andre Apple-enheder, der bruger Lightning-stik.

Headsettet er først og fremmest tiltænkt samtaler, og her gør det sig udmærket. Støjreducerende mikrofoner sørger for, at din egen stemme går fint igennem, mens støj fra omgivelserne lukkes ude. Også i dine egne ører står stemmer fint, og det er muligt at bestemme, hvor meget af dig selv der skal gå igennem i headsettet, når du fører en samtale.

Til musik egner headsettet sig knap så godt. De lidt specielle gummiindsatser, som headsettet kommer med, giver fin komfort, men gør, at headsettet ikke går så dybt ind i øret, og bassen har derfor svære kår. Der er dog skabt en særlig lydindstilling til formålet, og den hjælper faktisk en del. Den kan tilgås via Logitechs simple og brugervenlige app.

Når du bruger USB, kobles en adapter i enden af det analoge stik, og på denne adapter er kontrolknapper til lydstyring og Teams-opkald. Ret praktisk.

Zone Wired Earbuds er et fint og meget alsidigt headset til dem, der vil foretage samtaler via en kablet forbindelse. Du kan dog få lige så god lyd til pengene andre steder (dog ikke de smarte Teams-funktioner), så det er værd at overveje nøje, hvad dit behov er, før du køber.

Pris: 799 kroner

Samlet vurdering: 4/6 stjerner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere