Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung på vej med stærkt forbedret foldbar mobil

Den nye Galaxy Z Fold2 retter op på stort set alt, der var i vejen med den første Galaxy Fold. Den fejer skidt ud i hulrummet mellem skærmdelene og har fået en stor 6,2" skærm på fronten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung var de første på det danske marked med en foldbar smartphone, men den sad ikke helt i skabet i første forsøg. Vi syntes Galaxy Fold var et interessant, men yderst kostbart eksperiment. Især den lille skærm på fronten og det at der nemt lagde sig skidt i hulrummet mellem de to skærmdele, levnede plads til forbedring. Læs vores test af Samsung Galaxy Fold her.

Netop det har man faktisk rettet op på med den nye Galaxy Z Fold2, som blev afsløret ved onsdagens store lanceringsevent for Note20-mobilerne, Buds Live, Galaxy Watch3 og de nye Tab S7-tablets.

Større skærme

Hulrummet er ikke helt væk. Der er stadig lidt luft mellem skærmdelene nede ved hængslet, når mobilen klappes sammen. Men det er blevet mindre, og Samsung har skabt en ny fejemekanisme, der gør at der ikke samler sig skidt her. Det tyder på, at man således langt henad vejen har løst problemet.

Skærmen på fronten er desuden blevet markant større. Fra forgængerens 4,6" er den vokset til hele 6,2", og det betyder at du nu rent faktisk får en fuld smartphone-oplevelse uden at folde mobilen ud. Den store skærm, der åbenbarer sig, når mobilen foldes ud, er også vokset en anelse. Den er nu 7,6" og har 120 Hz opdateringsfrekvens. Mobilen vil desuden komme med en række af de samme software-funktioner, som blev introduceret med Galaxy Z Flip tidligere på året.

Det sidste afsløres senere

Samsung gik ikke dybere i detaljer om hardware, udover at den foldbare mobil vil have et 4.500 mAh batteri. Det ser imidlertid ud til at den gør brug af mere eller mindre samme kamera som i Galaxy Note20 Ultra, og så gætter vi på, at den også vil få den samme processor, Exynos 990, omend en Snapdragon 865 Plus også er en mulighed. Den har man valgt at anvende i den nye 5G-version af Galaxy Z Flip.

Galaxy Z Fold2 vil kunne fås i farverne Mystic Bronze og Mystic Black. Den danske pris kendes ikke endnu. Samsung gemmer den endelige præsentation af Galaxy Z Fold2 til et separat event d. 1. september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere