Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Et "meow" – og så er hele databasen væk

Det er ikke en sød killing, der har været på spil, når over 1000 databaser er blevet udraderet de seneste dage – med en lille hilsen fra en hackerkat.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mere end 1000 databaser rundt på kloden er de sidste dage blevet fuldstændig udraderet af et angreb foretaget af hackere med en ond form for humor, skriver flere medier.

Hackerne placerer et automatiseret script, som overskriver alle databaseindekseringer med en numerisk streng, der afsluttes med ordet "meow" (på dansk "miauv").

Det er bestemt ikke en sød lille killing, der har været på spil, og for de ramte databaser kan der være tale om en særdeles alvorlige situationer, hvor kritiske informationer om for eksempel kunder kan være gået helt tabt.

Der er ikke tale om ransomware, for hackeren stiller ikke krav om penge. Noget tyder på, at det er et af de tilfælde, hvor en hacker gennemfører ondsindede gerninger, fordi han kan og morer sig ved det.

VPN-tjeneste blandt de ramte

Ifølge nyhedssitet Ars Technica tilhører en af de ramte databaser VPN-tjenesten UFO VPN, der allerede dagen før databaseangrebet havde fået afsløret vigtige informationer fra selskabets database, herunder kunders adgangskoder, VPN-sessioner, IP-adresser, brugere og modtagere, geo-tags og andre ting – så meget desto mere pinligt, som at UFO havde forsikret kunder om, at man ikke loggede dem.

Ifølge en ekspert, som nyhedsmediet Forbes har talt med, er usikrede databaser et meget stort problem. Og eksperten forestiller sig, at hackeren er en "gråhat"-type, som har fået nok af den manglende databasesikkerhed og har villet lære firmaerne bag de usikre installationer en lektie.

Lektien har så haft en meget høj pris for de ramte databaseejere. De glemmer i hvert fald aldrig, at deres data forsvandt. Big data eller small data – i dag er den slags informationer selve kernen i mange virksomheder. Når skaden alligevel sker så ofte, er det ifølge Forbes' kilde, fordi organisationer hyppigt blotter deres it-systemer. Det skyldes enten uheldige omstændigheder eller manglende viden hos de ansatte, fastslås det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere