Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mange virksomheder truet: Sikkerhedshul i Windows Servere

Der er ifølge Check Point et meget alvorligt sikkerhedshul i Windows’ DNS-servere, som vil kunne give hackere mulighed for at tage kontrol over virksomheder og organisationers it- systemer.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Analytikere i sikkerhedsfirmaet Check Point har identificeret et – angiver virksomheden – alvorligt sikkerhedshul i Windows’ DNS-servere, der findes i samtlige versioner af Windows Server-operativsystemet fra 2003 til 2019. Hvis hackeren benytter sig af sikkerhedshullet, kan de anskaffe sig domæneadministrator-rettigheder, hvilket kan give dem fuld kontrol over virksomheder og organisationers it-systemer.

Sikkerhedshullet har fået navnet SIGRed, og det opstår, hvis hackere sender ondsindede opslag til DNS-serveren, der kan give dem mulighed for at overtage hele virksomhedens DNS-infrastruktur. På den måde har de cyberkriminelle mulighed for at læse og manipulere brugernes e-mails og adfærd på internettet, fjerne tjenester, opfange brugerrettigheder og meget mere.

Desuden anses sikkerhedshullet for at have en orme-effekt, hvilket betyder, at det spredes fra computer til computer, hvis hullet bliver udnyttet. Dermed kan én inficeret computer hurtigt blive til en superspreder, der inficerer resten af virksomhedens computere på få minutter.

Microsoft er i gang

Efter Check Point har informeret Microsoft om dette sikkerhedshul, har Microsoft arbejdet på at lave et sikkerhedspatch, der netop er blevet frigivet. Microsoft har givet dette sikkerhedshul den højeste klassificering, CVSS:10.0, hvilket dækker over de mest alvorlige former for sikkerhedshuller.

”Et sikkerhedshul i en DNS-server skal tages meget alvorligt, for ofte betyder det, at de cyberkriminelle er meget tæt på at kunne trænge ind i en hel virksomheds it-systemer. Alle virksomheder – lige meget om de er store eller små – der benytter sig af Microsoft-systemer er i farezonen, hvis de ikke lukker sikkerhedshullet med den nye opdatering,” fortæller Jan Johannsen, der er teknisk chef for security engineering hos Check Point i Norden og Benelux og fortsætter:

”Sikkerhedshullet har været der i over 17 år, og da det her er et meget alvorligt sikkerhedshul, kan vi ikke understrege, hvor vigtigt det er, at alle virksomheder og organisationer får lukket dette hul, inden det spreder sig overalt i verden.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere